Fang fortællingen

Gå ind i historier du elsker, og fang nye fortællinger på din vej - det er grundtanken i det nationale samarbejdsprojekt Fang Fortællingen.

Ti biblioteker går sammen om at skabe fysiske udstillinger med litterære verdener. Målet er at skabe større læselyst hos børn.

Den gode fortælling i centrum

Fang Fortællingen sætter den gode historie i centrum, og det kommer børn i hele landet til at mærke de kommende år. Projektet Fang Fortællingen er forankret i Gentofte Centralbibliotek og sætter nye standarder for biblioteksformidlingen og for samarbejdet mellem biblioteker i hele landet.

De ti fortællinger

De ti børneklassikere, der bliver gjort til fortællinger, der kan udforskes på bibliotekerne, er bl.a. valgt ud fra et samlet hensyn til spredning på målgrupper fra to til seksten år samt variation i tematikker.

  • Tillykke Hr. Struganoff af Kim Fupz Aakeson, illustrator Siri Melchior
  • Monster-bøgerne af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir, illustrator Áslaug Jónsdóttir
  • Min mormors gebis af Jakob Martin Strid
  • Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen
  • Vikingesagn af Josefine Ottesen, illustrator Sune Elskær (+ Frølich 1853)
  • Nord af Camilla Hübbe, illustrator Rasmus Meisler (endnu ikke udkommet)
  • Mørkebarnet af Cecilie Eken, illustrator Malene Reynolds Laugesen

    Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard

  • Kaskelotternes sang af Bent Haller, illustrator Lea Leten

    Garmanns hemmelighed af Stian Hole

Projektets finansiering og organisering

Projektet har modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og Nordeafonden. Gentofte Centralbibliotek har projektledelsen og står for den overordnede koordinering.

De deltagende biblioteker er

  • Guldborgsund
  • Lyngby-Taarbæk
  • Ballerup
  • Herning
  • Rudersdal
  • Gladsaxe
  • Herlev
  • Aalborg
  • Kolding
  • Gentofte

I øvrigt er der samarbejde med en række forlag, forfattere, illustratorer og udstillingsdesignere.

Har du spørgsmål til Fang Fortællingen?

Du kan kontakte:

  • Tone Lysholm Nielsen, projektleder, Herlev/ Gentofte Centralbibliotek tle@gentofte.dk 
  • Thomas Angermann, Leder, Gentofte Centralbibliotek than@gentofte.dk