Om dette arrangement

Tid
16:50 - 18:45
Pris
Gratis
Target
For voksne
Film

Kultkælderen: Gys, gru og grumme film!

02.12.20
Den gamle bankboks i Gentoftegade vil igen være samlingssted for aficionados af det grumme, når Kultkælderen blænder op for endnu flere hengemte og perfekt fermenterede gyserfilm.

Vi har allerede haft besøg af hævngerrige sømænd i tyk tåge, hjernespisende Zombier, gale videnskabsmænd og et meget sulten væsen fra det ydre rum.

Igen i år stræber vi efter at finde en række kultklassikere fulde af de gys, du ikke finder i biografen eller på streaming. Denne sæson hjemsøges af dæmoner, vampyrer og andre skabninger, når vi blænder op for værker af filmskabere som Dario Argento og Kathryn Bigelow.

Bliv medlem af Kultkælderen


Traditionen tro er programmet nærmest hemmeligt for de uindviede. Så skriv en mail til Kultkælder-bibliotekar Kåre Andersen på kare@gentofte.dk for at blive medlem af Kultkælderen.

Tilmelding


Gratis. Du tilmelder dig i menuen på denne side.