
Om dette arrangement
UDSKUDT: LØRDAGS.DOK: Kunstner på psykiatrisk hospital og Asger Jorn in memoriam
Ovartaci
Om malersvenden Louis Marcussen (1894-1985) som blev psykisk syg, tog navnet Ovartaci og udfoldede stor kunstnerisk aktivitet under sin lange indlæggelse. Med udgangspunkt i hans billeder og skulpturer, der er formet som en særpræget hyldest til det kvindelige, fortæller filmen om Ovartacis sjælevandring og om hans selvfremkaldte kønsskifte.
Asger Jorn in memoriam
Asger Jorns (1914-1973) kunstnerkammerater fortæller personligt og uhøjtideligt om møder og episoder med den danske kunstner.
Optagelserne med medlemmer af COBRA-gruppen stammer fra efteråret 1974, året efter Jorns død. De giver blandt andet et indblik i Jorns indsats i de mangeartede begivenheder, der førte til dannelsen af COBRA. Hovedvidnet er den belgiske digter Christian Dotremont, og ordet gives i øvrigt til Karel Appel, Willem Sandberg, Egill Jacobsen, Constant, Alechinsky og Corneille.
Praktisk information
- Gratis.
- Book billet her på siden.