Foto: Thomas Poulsen
Foto: Thomas Poulsen

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
45 Kr
Target
For voksne
Foredrag

Ukraine – et lands kamp for identitet

30.08.22
Bliv klogere på ukrainsk kultur, litteratur og historie og smag oste, vine og andre specialiteter fra Ukraine.

Thomas Poulsen – litterat og direktør i Ukrainerejser – kommer forbi Gentofte Hovedbibliotek og fortæller om nogle af verdenslitteraturen største forfattere med forbindelser til Ukraine. Helt tilbage til antikken med Platon og Herodot og senere Gogol, Pusjkin, Joseph Roth, Bulgakov, Svetlana Alexievich og mange flere.

Thomas kender Ukraine indgående herunder den ukrainske litteratur og russisk litteratur, der udspiller sig i Ukraine. Første del af aftenens foredrag fokuserer på den historiske kontekst, Ukraine udspringer af. Ukraine og Ruslands historie har altid været nært forbundet, og med udgangspunkt i nogle af verdenslitteraturens største værker belyses disse tætte bånd. I anden del perspektiveres til den nuværende krise ud fra personlige erfaringer.

Personlige beretninger og smagsprøver

Thomas var i Ukraine, da krigen brød ud, og måtte ligesom mange ukrainere flygte gennem den vestlige del af Ukraine over grænsen til Polen og derfra til Danmark sammen med fire ukrainske flygtninge.

Thomas fortæller om egne oplevelser, om landets aktuelle situation og om arbejdet i de forskellige frivillige NGO-organisationer, som han efterfølgende er blevet en del af. Der vil i pausen være mulighed for at smage lidt forskellige ukrainske specialiteter, bl.a. vine og oste.

Praktisk information

  • Entré: 45 kr. inklusive smagsprøver.
  • Book billet her på siden

 

 

Tags