Anne Knudsen fortæller om sin barndom i Grønland på Gentofte Hovedbibliotek
Anne Knudsen fortæller om sin barndom i Grønland på Gentofte Hovedbibliotek

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
95 Kr
Bestil billet(ter)
Litteratur

Anne Knudsen: ”Hvor jeg var barn, var der isbjørne”

23.11.18
I sin erindringsbog ”Hvor jeg var barn, var der isbjørne”, der udkom i september, fortæller Anne Knudsen om et Grønland, der ikke findes længere, og om en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret.

Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation. Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq i Sydgrønland og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland.

Anne Knudsen tager denne eftermiddag udgangspunkt i sin erindringsbog, når hun fortæller om livet på den isolerede grønlandske østkyst, som det så ud i 1950’erne; om naturens overlegenhed, om forholdet mellem danskere og grønlænderne, om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården og ikke mindst om, hvordan oplevelserne i Grønland har præget hendes liv.

Anne Knudsen (f.1948) antropolog, dr.phil., skribent og tidligere chefredaktør på Weekendavisen. Forfatter til bl.a. bestselleren ”Her går det godt, send flere penge” og bidragsyder til bogen ”Min barndom i Grønland”.

Det vil være muligt at købe og få signeret ”Hvor jeg var barn, var der isbjørne” i forbindelse med arrangementet.

Anne Knudsen holder foredraget til fordel for årets indsamling til UNICEFs arbejde for børn i Østgrønland.
Billetindtægten går derfor ubeskåret til UNICEF.

 

Materialer