Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Target
For voksne
Litteratur

Erik Skyum-Nielsen: Litteratur der smitter

23.11.20
Få perspektiv på coronakrisen, når Gentofte Bibliotekerne sætter spot på pandemier i videnskab, litteratur og historie i en serie arrangementer.

Erik Skyum-Nielsen sætter litterært fokus på epidemier i almindelighed og pest i særdeleshed. Vi begynder i 1348 med pesten i Firenze, som i Boccaccios Dekameron får ti unge mennesker til at drage uden for byen og fortælle hinanden 100 historier, og vi slutter hos Hanne-Vibeke Holst, der med Som pesten i 2017 forudsagde meget af det, som faktisk kom til at ske under coronakrisen i 2020. Mellem disse to nedslag foretages en række andre spændende romannedslag, bl.a. hos Albert Camus og Ib Michael. Deltagerne vil få spændende lytteoplevelser og vil bagefter kunne gå hjem med en dejlig huskeliste med forslag til videre læsning.

Erik Skyum-Nielsen er mag. art. i nordisk litteratur ved Københavns Universitet og i dag ansat som lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samme sted. Han er desuden litteraturanmelder ved dagbladet Information.

Arrangementet er en del af Virus i tiden - en arrangementsrække fra den 11.-29. november 2020 på Gentofte Hovedbibliotek.

 

Tilmelding

Gratis. Book billet i menuen på denne side.

OBS! Man kan ikke skrive sig på venteliste, hvis et arrangement er udsolgt.

Arrangementet bliver streamet live fra Gentofte Hovedbiblioteks Facebookside. Følg med via dette link.