Judith Hermann på Gentofte Hovedbibliotek

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
95 Kr
Lokalitet
Danmark
Tickets
Litteratur

Judith Hermann

21.11.17
Vær med når den tyske stjerneforfatter Judith Hermann besøger Gentofte Hovedbibliotek i anledning af nyudgivelsen af de to værker Sommerhus, senere og Spøgelser, overalt.

Debuten Sommerhus, senere blev en litterær sensation i hjemlandet Tyskland. Hermann kaldes sin generations stemme, og mange unge tyskere tog bogen til sig som et dokument over deres liv.

Forfatterskabet har siden udviklet sig i en grad, hvor hun i dag betragtes som én af de mest markante figurer på den internationale litteraturscene. Hermann er cand. mag. i tysk og filosofi og er uddannet fra det anerkendte Berliner Journalistenschule.

Med udgivelsen af sit andet værk, Spøgelser, overalt, fortsatte Judith Hermann sin litterære succes. Seks år senere, i 2009, kom den tredje novellesamling, Alice, som høstede ros hos anmeldere verden over.

I 2014 udkom den første roman, Al kærligheds begyndelse, som de danske anmeldere jublede over og hvor romanens litterære suverænitet stod klart frem. I sin seneste udgivelse Lettipark fra 2016 vender Hermann atter tilbage til novellegenren og endnu engang fremhæves hun for sit sensationelle sprog og litterære elegance.

OBS: Hermann interviewes af forfatter Steen Bille. Interviewet er på tysk med med en løbende oversættelse/sammenfatning til dansk. 

Entré: 95 kr.