Ishiguru

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
35 Kr
Lokalitet
Danmark
Target
For voksne
-nothing-
Litteratur

Kazuo Ishiguro: Glemslens forbandede nåde

16.01.18
Jakob Levinsen fortæller om årets litterære Nobelpristager og om at oversætte Kazuo Ishiguros foreløbige hovedværk. Efter foredraget kan du se filmen, der er baseret på romanen "Resten af dagen".

Jakob Levinsen fortæller om årets litterære Nobelpristager og om at oversætte Kazuo Ishiguros foreløbige hovedværk. Det er et af omfang lille forfatterskab, der netop er blevet belønnet med Nobelprisen i litteratur. Kun syv romaner, en novellesamling og et filmmanuskript har den nu 63-årige japansk-britiske forfatter Kazuo Ishiguro foreløbig udgivet. Til gengæld spænder de over adskillige genrer, lande og perioder og fortæller om både fjerne kunstnere, den tilknappede butler i bestselleren og succesfilmen Resten af dagen, detektiver på afveje, ungdom uden fremtid og en på alle måder omtåget britisk middelalder med uhyrer, riddere og drager. De sidste møder man i den fantasy-lignende Den begravede kæmpe fra 2015, der er oversat til dansk af Jakob Levinsen, som her vil fortælle om Ishiguros på samme tid underfundige og uomgængelige litterære univers. For selv om kulisserne skifter, handler det hos Kazuo Ishiguro så godt som altid om valget mellem at glemme og at huske, det være sig i krig, kriminalitet eller kærlighed. Om at det nogle gange kan være både nødvendigt og umuligt at lægge fortiden bag sig, hvor gerne man end vil. Jakob Levinsen (f. 1960) er forfatter, kritiker, foredragsholder og oversætter af over 50 bøger. 

Efter foredraget er der mulighed for at se et prisbelønnet drama med Anthony Hopkins og Emma Thompson i hovedrollerne på det store lærred i Øregårdssalen. Filmen er baseret på romanen Resten af dagen. Filmen spiller fra kl. 18.30-21.00.