Serhiy Zhadan og bogen Midt i alt dette går frontlinjen
Foto: Rafał Komorowski

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 17:45
Pris
Gratis
Target
For voksne
Litteratur

LIVE-STREAM: Helle Dalgaard: Om ukrainske Serhiy Zhadan og hans forfatterskab

26.10.22
Hør oversætter Helle Dalgaard i samtale med litteraturformidler Christine Fur Fischer om den ukrainske forfatter Serhiy Zhadan (f. 1974), der også er digter, sanger/rapper og pt. nødhjælpsaktivist i sin hjemby Kharkiv.

Han var aktiv i Orange-revolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014 og er af den polske avis Gazeta Wyborsza indstillet til Nobelprisen 2022.

Zhadans bøger har modtaget flere internationale priser, og Helle Dalgaard har oversat to af hans romaner til dansk, Mesopotamien (2014/da.2018) og Og midt i alt dette går frontlinjen (2017/da.2020).

Bøgerne foregår i Øst-Ukraine og beskriver blandt andet små menneskers søgen efter en vej og forståelse i krigens meningsløse ødelæggelse.

Helle Dalgaard, der har oversat en lang række bøger fra især bulgarsk og russisk, men også ukrainsk, vil fortælle om forfatteren og hans umiddelbare gengivelse af menneskers vilkår i marginalsituationer, og hans tydelige tro på menneskets muligheder.

Praktisk information

 

Tags