Om dette arrangement

Tid
20:00 - 20:45
Pris
Gratis
Target
For voksne
Litteratur

LIVESTREAM: Svend Brinkmann & Erlend Loe: Livskriser

24.02.21
Se med hjemmefra: Livskrisen har svært ved at finde en plads i den tid, vi lever i, mener Svend Brinkmann, der er professor i psykologi. Denne aften kan du møde ham i samtale med den norske succesforfatter Erlend Loe, hvis forfatterskab i høj grad beskæftiger sig med mennesker i krise.

Livestream link

Se optagelse af arrangementet her på Facebook.

Om arrangementet

De færreste mennesker går gennem livet uden at støde ind i en større eller mindre krise. Om den er livsomvæltende eller kun forårsager nogle ridser i lakken, er den en del af det at være til.

Men hvordan betragter vi livskriser i vores kultur i dag? Hvordan forvalter vi de store og små kriser, der rammer os, når vi lever i en tid, hvor det er populært at kalde et problem for en udfordring? En tid, hvor jagten på personlig udvikling har en tendens til at tage patent på mangt og meget i menneskelivet.

Livskrisen har svært ved at finde en plads i den tid, vi lever i, mener Svend Brinkmann, der er professor i psykologi. Denne aften kan du møde ham i samtale med den norske succesforfatter Erlend Loe, hvis forfatterskab i høj grad beskæftiger sig med mennesker i krise. Samtalen moderes af Kamilla Ane Petersen fra Glostrup Bibliotek.

Arrangementet er en del af projektet Oplevelser live med bibliotekerne - et samarbejde mellem 6 danske biblioteker, herunder Gentofte Bibliotekerne. Glæd dig til en række sjove, rørende og inspirerende møder. Samtalerne streames online via bibliotekernes Facebook-sider og kan derfor ses hjemmefra. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.