Om dette arrangement

Tid
17:00 - 20:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Schæffergården
Jægersborg Allé 166
2820 Gentofte
Tickets
Litteratur

Unge lovende

13.11.18
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, Schæffergården og Gentofte Hovedbibliotek arrangerer i fællesskab en to dages festival med fokus på et udvalg af flotte, unge litterære debutanter fra Danmark og Norge gennem det sidste år.

Minifestival: Unge lovende

Få et væld af nye indtryk, når et udvalg af to landes unge litterære talenter mødes til et brag af en mini-festival, der har fokus på et udvalg af dygtige, unge litterære debutanter fra Danmark og Norge gennem det seneste år. Du kan blandt andet møde den danske forfatter Tine Høeg, der er aktuel med Nye rejsende og Thomas Korsgaard, der er kendt for romanerne Hvis der skulle komme et menneske forbi og En dag vil vi grine af det. Fra Norge kan du møde Zeshan Shakar som har skrevet den anmelderroste bog Tante Ulrikkes vei, og de Skamløse jenter Sofia Srour og Nancy Herz - for at nævne nogen af de deltagende forfattere. Forfatterne præsenteres to og to med en interviewer, så der er lagt op til gode, inspirerende samtaler. Festivalen er arrangeret i samarbejde mellem Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, Schæffergården og Gentofte Hovedbibliotek, og arrangementerne foregår også disse to steder.

Programmet løber over to dage:  

Den 13. november kl. 16.30 på Schæffergården:

Forfattermøde: Thomas Korsgaard og Ingvild Lothe. Interviewer: Nanna Mogensen 

De Skamløse jenter: Interviewer: Geeti Amiri


Den 14. november kl. 16.30 på Gentofte Hovedbibliotek:

Forfattermøde: Tine Høeg og Marie Aubert. Interviewer: Erik Skyum-Nielsen

Forfattermøde: Liv Nimand Duvå og Fredrik Hagen. Interviewer: Mona Høvring


Gratis. Husk tilmelding på dansk-norsk-no
Man kan tilmelde sig begge dage samlet eller kun en enkelt dag.


Foto: Sofie Amalie Klougart (Tine Høeg), Maria Grossé (Sofia Srour og Nanzy Herz), Lærke Posselt (Thomas Korsgaard).


 

Tags