Klub Klassisk: Tid til Rued Langgaard
Klub Klassisk: Tid til Rued Langgaard

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Target
For voksne
Musik

Klub Klassisk: Tid til Rued Langgaard

08.10.19
Forfatter til biografien om Rued Langgaard Den ekstatiske outsider, musikforsker Bend Viinholt Nielsen, giver en introduktion til Langgaard og hans musik med tilhørende musikeksempler.

Rued Langgaard, som levede fra år 1893 til 1952, har i de senere år markeret sig som en af det 20. Århundredes betydeligste komponister. Hans hovedværker er bl.a. blevet opført i Wien, London og USA. Sidste år fik operaen Antikrist tysk premiere i Mainz. Anmeldelserne var overdådige, og det blev nødvendigt med flere opførelser end oprindeligt planlagt. Inspireret af den store succes, sætter Deutsche Oper i Berlin nu operaen op. Formand for Rued Langgaard Fonden, Asbjørn Rønn-Simonsen, fortæller om fondens arbejde og det nylige fund af Langgaards muse og forelskelse, Dora, som har indflydelse på flere af hans kompositioner. Bend Viinholt Nielsen fortæller desuden om Rued Langgaards nære relationer til Charlottenlund. Til sidst fortæller kunsthistoriker Lene Wessel Falk om selskabets aktiviteter.