Gentofte Bibliotekerne får nyt bibliotekssystem

Bibliotekerne skifter bibliotekssystem - her er, hvad det betyder for dig.

26.04.17
Fra den 31. maj - den 2. juni skifter alle Gentofte Bibliotekerne til nyt bibliotekssystem. Det betyder begrænset adgang i perioden.

Når alle seks biblioteker i Gentofte Kommune skifter til nyt bibliotekssystem vil du opleve følgende: 

  • Både Gentofte Hovedbibliotek og bibliotekerne i Vangede, Gentoftegade, Dyssegård, Jægersborg og Ordrup holder helt lukket 31. maj. 
  • I perioden 31. maj - 2. juni vil det ikke være muligt at logge ind på genbib.dk, dvs. din lånerstatus vil være utilgængelig, og du vil hverken kunne reservere eller forny dine lån.
  • I perioden 31. maj - 2. juni vil det ikke være muligt at logge ind på Filmstriben eller eReloen eller andre tjenester, hvor du bruger dit bibliotekslogin
  • Den 1. - 2. juni det være være muligt at benytte bibliotekernes lokaler i den betjente åbningstid og f.eks. læse i bøger og aviser på stedet. Det vil ikke være muligt at låne, aflevere, forny lån eller reservere.
  • Det er ikke muligt for bibliotekets indkøbsafdeling at købe nye materialer fra den 8. maj og frem til 2. juni. 
  • Reglerne for gebyrer vil ændre sig, således at det er den oprindelige udlånsdato, der bestemmer gebyret. Se nederst på siden. 

Der er taget højde for, at du ikke skal aflevere bøger, film, spil, musik og film i perioden 31. maj - 2. juni, og du vil derfor opleve en længere afleveringsfrist på de materialer, du låner op til systemarbejdet.   

Fra lørdag den 3. juni har bibliotekerne åbent som normalt, og du kan benytte tilbuddene som normalt. Dog kan ekspeditionstiden være lidt længere umiddelbart efter, da personalet skal vænne sig til det nye system.

Gentofte Bibliotekerne beklager ulejligheden og takker for din tålmodighed.

Nye regler for gebyrer

Med det nye bibliotekssystem får vi også nye regler for gebyrer. Se et eksempel her

Om det nye bibliotekssystem

Gentofte Bibliotekernes nye system hedder Cicero. Det er et nyudviklet bibliotekssystem, som 96 af landets 98 kommuner løbende skifter til.

Som bruger af Gentofte Bibliotekerne vil du ikke opleve store forskelle eller forandringer efter skiftet, men da det er et nyudviklet system, vil du i begyndelsen kunne støde på enkelte uhensigtsmæssigheder og problemer, som vi forsøger at løse, så hurtigt som muligt. Kontakt os gerne, hvis du oplever problemer.