LitteraTURruter: På sporet af Gentoftes forfattere

Gentofte Bibliotekerne Præsenterer: LitteraTURruter - På sporet af Gentoftes forfattere.

LitteraTURruterne fører dig på sporet af en række kendte danske forfattere, som har eller har haft en særlig tilknytning til Gentofte - nogen i kortere, andre i længere tid. Med LitteraTURruterne kan du gå på opdagelse i de forskellige bydele og i dansk litteraturhistorie fra 1700-tallet og frem til i dag.

Ved at følge ruterne får du indblik i de forskellige områder i kommunen og forhåbentlig også inspiration til at læse forfatternes værker. De 18 forfattere er udvalgt af Gentofte Bibliotekerne i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte.

Find folderen til LitteraTURruterne som pdf her nederst på siden (Klik på linket)

Læs mere om forfatterne

Forfatterportrætterne i folderen er udstyret med QR-koder med henvisning til kortene bagest i folderen. Brug din smartphone og få en total rutebeskrivelse i Google Maps. Du kan også bruge QR-koden i brochuren til at komme ind på denne side for at hente information omkring forfatterne, mens du går LitteraTURruten. Her kan du læse mere om de enkelte forfattere og få oplysninger om litteratur skrevet både af og om de 18 forfattere.

Idéen bag LitteraTURruterne

Idéen bag konceptet er at kombinere det litterære med motion i form af en gåtur - deraf navnet LitteraTURruter. Der er fem forskellige LitteraTURruter, og de spænder fra ca. 4 til 9 km. på tværs af hele Gentofte Kommune. De kan både opleves i deres fulde længde og i mindre bidder - alt efter temperament. Hver rute tager udgangspunkt i det lokale bibliotek.

Forfatterne