Alt det praktiske

Få de praktiske informationer om jeres besøg her på siden og kontakt os, hvis I har spørgsmål.

Biblioteket skaber forbindelse mellem skoletid og fritid, og eleverne er altid velkomne.  Som skoleklasse kan I både benytte vores faciliteter på egen hånd eller booke undervisning.

Booking

Vi forventer, at der deltager en lærer, og at eleverne er forberedt. Book en aktivitet senest tre uger før afholdelse. Du booker aktiviteten ved at sende en mail til den mailadresse, der står efter det enkelte tilbud. Først-til-mølle-princippet gælder.

Ved booking skal du oplyse:

  • Skriv aktivitetens navn i emnefeltet.
  • Ønsket dato for afvikling - gerne flere muligheder.
  • Skole, klassetrin og antal elever.
  • Kontaktoplysninger på den lærer, der deltager med klassen.

Dyssegård Bibliotek

Brug biblioteket

Skoleklasser er altid velkomne til at komme på bibliotekerne og bruge vores faciliteter, læse, låne bøger, lave gruppearbejde etc. Hvis I bare skal kigge på vores store udvalg af bøger, film og spil og låne lidt med hjem, behøver I ikke lave en aftale i forvejen. Hvis eleverne skal oprettes som lånere, I har brug for yderligere hjælp til f.eks. at finde bøger om et bestemt emne/genre eller inspiration til frilæsning, skal I lave en aftale senest en uge i forvejen.

Sådan låner I

Bibliotekerne i Gentofte har forskellige rammer, så de konkrete muligheder varierer. Når I låner bøger mm. på biblioteket, skal I bruge jeres lånerkort. Hvis I låner til brug i klassen, er der mulighed for at oprette et institutionskort. Hvis eleverne låner bøgerne med hjem, anbefaler vi, at de bruger deres egne lånerkort. Ved oprettelse skal eleverne medbringe sundhedskort samt en udfyldt indmeldelsesblanket. Hent indmeldelsesblanket her.

Frokost

I er altid velkomne til at spise jeres medbragte madpakker i biblioteksrummet, men husk at rydde op efter jer selv.

Kontakt bibliotekerne

Gentofte Hovedbibliotek

Børneafdelingen 
hbo@gentofte.dk
39 98 58 19

Voksenafdelingen 
hvo@gentofte.dk
39 98 58 00

Dyssegård Bibliotek

dyssegaardbibliotek@gentofte.dk
39 98 57 20

Gentoftegade Bibliotek

gentoftebibliotek@gentofte.dk
39 98 57 30

Ordrup Bibliotek

ordrupbibliotek@gentofte.dk
39 98 57 50

Vangede Bibliotek

vangedebibliotek@gentofte.dk
39 98 57 60