Benny Andersen

Humor, livsvisdom og et særligt sprogligt skarpsyn har gjort Benny Andersen selvlysende i danskernes bevidsthed som den mest læste moderne danske lyriker.

Barndom og ungdom

Benny Andersen blev født 7. november i 1929 og voksede op i et arbejderhjem i Søborg. I skolealderen boede han sammen med familien i en lejlighed på Søborg Hovedgade 34, på hjørnet af Dyssegårdsvej og Søborg Hovedgade. Han gik i skole på Bakkegårdsskolen i Vangede. Da han var tolv år, begyndte han at tage klaverlektioner hos sin fars kusine. Han gik ud af skolen allerede efter 7. klasse. Efter et par løse småjobs kom han i slutningen af 1940’erne i lære på et reklamebureau. Et halvt år før han havde udstået sin læretid sprang han fra og begyndte at ernære sig som hyggepianist.

Han fik engagement som hyggepianist både i den danske provins og i Norge og Sverige. Mens han turnerede sendte han digte tilHeretica, tidens toneangivende tidsskrift, og fik her sit første digt på tryk i 1952. Siden er det blevet til et stort antal udgivelser inden for så forskelligartede genrer som modernistisk lyrik, knækprosa, noveller, romaner, sange, tv- og teaterdramatik og børnebøger.

Debut

Benny Andersens tidlige poesi er påvirket af hjemlige poeter som Frank Jæger og Halfdan Rasmussen. Tidsskriftet Hvedekorn trykker flere af de af Benny Andersens digte, som senere kommer til at udgøre debutsamlingen Den musikalske ål, som udkommer i 1960. Digtene giver gennemgående det moderne menneskes oplevelse af utilpashed form og erfaring. Den modernistiske skrivepraksis, hvor en sprængt og eksperimenterende lyrik bliver et redskab til at fiksere og beskrive subjektets oplevelse af en usammenhængende verden, fortsætter i de efterfølgende digtsamlinger. De følgende digtudgivelser, Kamera med køkkenadgang (1962) og Den indre bowlerhat (1964) sikrer Benny Andersen et kunstnerisk gennembrud. Sit folkelige gennembrud får han med digtsamlingen og pladen, Svantes viser (1972/1973).

Lyrikken

Det er i digtsamlingerne Kamera med køkkenadgang (1962), Den indre bowlerhat (1964) og Portrætgalleri (1966), at Benny Andersen har fundet sin helt egen stemme. I portræt-digtene beskriver han den lille mand, som synes at ”man burde burde”, men som aldrig tager sig sammen til det. Benny Andersen portrætterer her forskellige særlinge, der lider af komplekser, hæmninger eller en småsyg tilbøjelighed, f.eks. i digtetVoyeur fra Kamera med køkkenadgang møder vi kiggeren, som ligger på knæ foran sit nøglehul, mens trivielle småepisoder og dramaer fra hverdagen hentes ind og fastholdes i digtet. 

Benny Andersen behandler først og fremmest sine forkrampede mandspersoner i lyrikken, men vi støder også på dem i novellesamlingerne Puderne (1965) og Tykke-Olsen m.fl. (1968).

Overgangen fra en modernistisk til en talesprogsnær stil sker i samlingen Det sidste øh (1969), og efter Her i reservatet  (1971) har denne udtryksmåde resulteret i en række sangbare tekster. Meget populære er Svantes viser (1972) som er sat i musik af Benny Andersen selv, og også Personlige papirer (1974) rummer sangbare tekster. Siden begyndelsen af 1970'erne har Benny Andersen samarbejdet med sangeren Povl Dissing, hvilket har resulteret i en række populære pladeudgivelser med musik af Benny Andersen og med ham selv ved klaveret og Povl Dissing som sanger, bl.a. Svantes viser (1973), Oven visse vande (1981) og Hymner og ukrudt (1984). Svantes viser er optaget i den danske kulturkanon.

I børnehøjde

Et særligt træk i Benny Andersens senere forfatterskab er en næsten monistisk bekendelse til livet, sådan som det udspiller sig her-og-nu, mens vi lever. Det handler om at vove at give slip på sig selv, droppe forbeholdene og tage livtag med tilværelsen.

I takt med denne udvikling i forfatterskabet opprioriteres og idealiseres barnets umiddelbare sindelag og spontane adgang til verden. Dette afspejles i en lang række børnebøger om fantasivæsenet Snøvsen (den første udkom i 1967), et antal selvbiografiske essays (f.eks. samlingenBarnet der blev ældre og ældre fra 1973) og ikke mindst romanen Broen (1981), der skildrer den 14-årige pubertetsdreng Erling, der som titlen angiver, befinder sig på broen mellem barn og voksen.Broen foregår under besættelsen og har selvbiografiske træk.

Nationalskjalden

I dag er Benny Andersen en skattet nationalskjald, der med udgivelsen af sine Samlede digte (1998) slog alle rekorder for poesiudgivelser.

Benny Andersen placerer sig inden for modernismens anden fase, den såkaldte konfrontationsmodernisme, navngivet efter Klaus Rifbjergs digtsamling Konfrontation (1960). 1960’erne er viet til en konfronterende modernisme, mens 1970’erne tegner to udviklingsspor, dels en samfundsrevsende tendens i forhold til EF, arbejdsløshed og oliekrise, dels trubadurlyrikken som udfoldes i viserne. I 1980’erne og 90’erne fortsættes visesangen, og blikket vendes mod forholdet mellem danskerne og de fremmede.

Foruden digte har Benny Andersen også skrevet noveller og en enkelt roman, men hans store popularitet hænger især sammen med hans fremtoning som nationaldigter, der klarere end nogen anden har været i stand til at tolke det vanskeligt definerbare begreb som ”den danske folkesjæl”. Benny Andersens styrke som digter er hans venlige og underfundige humor, samtidig med at han er god til at skubbe til danskernes dobbeltmoral. Hans anvendelse af ordspil og mestring af det danske sprog er noget helt unikt i forfatterskabet. Et kendetegn ved Benny Andersens digtning er hans fænomenale evne til på få linjer og i utraditionelle rim at fastholde og visualisere de jævne hverdagsfænomener, så de løftes ud af deres sammenhæng, og læseren får lov at opleve dem på en ny måde.

Som en tydelig understregning af Benny Andersens status som folkekær nationaldigter blev han på sin 70 års fødselsdag den 7. november 1999 hyldet med fakkeltog foran Thorvaldsens Museum i København. Kun tre danske forfattere har opnået den ære; de øvrige to er H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger.

Litteraturpriser (i udvalg)

Kritikerprisen, 1966. Medlem af Det danske Akademi, 1972. De Gyldne Laurbær, 1975. Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat, 1974. Otto Rungs Forfatterlegat, 1975. PH-Prisen, 1984. Emil Aarestrup Medaillen, 1984. Modersmål-Prisen, 1985. Dansk Forfatterforenings Jubilæumspris, 1995. Den gyldne Grundtvig, 2000. Holberg-Medaillen, 2001. Nummer 3 i biblioteksafgiftens top 25, 2007 og 2009, Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2011. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Benny Andersen Prisen
Benny Andersen Prisen overrækkes på Børnekonferencen, der er en konference om arbejdet med socialt udsatte børns vilkår. Prisen overrækkes af Benny Andersen selv.

Dommerpanelet består af den tidligere formand for Børnerådet, professor Per Schultz Jørgensen sammen med en række andre topforskere. Desuden er Mary Fondens direktør og Red Barnets generalsekretær med i dommerpanelet.

Kilder

Bibliografi

Digtsamlinger

Romaner, novellesamlinger

Børnebøger

Visebøger

Essays

Andet

Om Benny Andersen

LitteraTURruter