Litteraturens mange køn

I begyndelsen af det 21. århundrede er ideer og forestillinger om køn blevet et af de vigtigste litterære temaer.

Både kvindelige og mandlige forfattere har kastet sig ind i udforskningen af, hvilke muligheder de sociale og biologiske køn rummer for nye livsformer, en ny selvfølelse, selvforståelse og indsigt. Tematikken omkring køn bliver brugt til at undersøge forestillinger og ideer om det menneskelige, gennemleve sorg, savn, fortidsbindinger, lyst og galskab. En række forfattere giver pokker i traditionelle forestillinger om heteroseksualitet og homoseksualitet, kvinder og mænd, og forsøger at formulere en ny ansvarsfølelse over for medmennesket og livet på jorden. Det gør de ved at spørge til, hvad køn, socialt og eksistentielt, kan være og blive til. I denne klub læser vi bøger fra Danmark, Grønland og Norge fra de sidste 10 år, der på vidt forskellig vis gør oprør mod kønsstereotyper og ’den gode smag'.

Tilmelding inden den 1. september til Christine Fur Fischer på cffi@gentofte.dk

 

Mødedatoer:

11/9: Velkomst - første bog udleveres
9/10: Hanne Højgaard Viemose: Hannah
13/11: Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne
11/12: Bjørn Rasmussen: Jeg er gråhvid
8/1: Christina Hagen: Korrekthedsbiblen
12/2: Madame Nielsen: Den endeløse sommer
11/3: Mona Høvring: Fordi Venus passerede en alpeviol den dag jeg blev født
 

Tid og sted: Anden onsdag i måneden kl. 16.30 - 18.00 på Gentofte Hovedbibliotek.