Malene Lei Raben

"Fruen" er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Oplev hende kl 15.15-16 i Øregaardssalen. Hun interviewes af redaktør på Villabyerne, Jesper Bjørn Larsen.

Fruen

"Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen, men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.”

Fruen er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne.

Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.

Oplev hende kl 15.15-16 i Øregaardssalen. Hun interviewes af redaktør på Villabyerne, Jesper Bjørn Larsen.

Malene Lei Raben

Malene Lei Raben (f. 1969) er cand.jur., mediejurist og forhenværende administrerende direktør. Sideløbende med karrieren er hun også aktiv debattør, fast klumme-skribent for Politiken, tidligere ’smagsdommer’ på DR2, tv-vært og mor til tre. I dag er hun selvstændig juridisk rådgiver og skribent. Fruen er hendes første bog.

Materiale
Materiale