Tips til din søgning, når bibliotekerne er lukket

Brug det digitale bibliotek, når du skal skrive en opgave. 

Bibliotekerne er fra 12. marts og indtil videre lukket. Men vi har mange gode digitale artikler og databaser, du kan bruge, når du skal skrive opgave.

E-materialer til større skriftlige opgaver

E-materialer er altid tilgængelige, og du kan finde digitale kilder og indenfor aktuelle emner som politik eller klima.

Få et overblik over mulighederne i denne lille video.

 

Hvor kan jeg finde digitale artikler og kilder?

Tidsskrift.dk

Indeholder ca. 150 faglige, videnskabelige- og kulturelle tidsskrifter, der er tilgængelig for alle. Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst.

Den danske forskningsdatabase

Indeholder ca. 1 mio. forskningspublikationer. Det er en dansk portal over den danske forskning, de danske forskere og de danske forskningsinstitutioner. Databasen dækker publiceret litteratur bl.a. videnskabelige artikler og phd. afhandlinger.

Directory of Open Access Journals

Udenlandsk Open Access er sværere tilgængeligt, men en rigtig god kilde er Directory of Open Access Journals (DOAJ) fra Lund Universitet. DOAJ indeholder mere end 14.000 tidsskrifter indeholdende ca. 4,4 mio artikler fra 130 lande.

Infomedia

Infomedia er en avisdatabase der indeholder knap 44 millioner artikler fra en lang række danske aviser (både landsdækkende og lokale), fagtidsskrifter og nyhedsbureauer.

Pressreader

En nem adgang til over 6000 aviser og tidsskrifter fra 100 lande og på 60 forskellige sprog. Eksempler på aviser i databasen er The Guardian, Washington Post, Dagens Nyheter, Le Figaro, Der Tagesspiegel, China Daily + tusindvis flere. 

RB Digital Magazines

Vælg mellem mere end 350 især engelsksprogede e-magasiner. Desuden findes de to danske magasiner Alt om Data og Datatid, og derudover kan du f.eks. læse The Economist, National Geographic, Cosmopolitan, Newsweek og Wired.

Få tips til, hvordan man søger i videoen her:

Tips til søgning i bibliotek.dk