Efterårsferie på bibliotekerne

03.10.19
Efterårsferie står i familiehyggens tegn. Men kører I sur i Ludo eller trænger I til at komme lidt ud, så er Gentofte Bibliotekerne klar med feriesjov for hele familien.

Ferieugen har heldigvis to weekender, og det gør den ekstra lang. Start lørdag den 12. oktober med puslespilhygge på Vangede Bibliotek – her er også byttemarked med puslespil, så tag endelig de gamle med, hvis du altså har styr på brikkerne. På Jægersborg bibliotek er der Cirkeline-udstilling for de yngste og der er film og fri leg. På Ordrup Bibliotek kan man få gang i kroppen med familieyoga.

Vikingerne kommer!
Mandag går Hovedbibliotekets børneafdeling berserk: Efterårsferien står i vikingernes tegn og mandag kan man lære om guder og myter, lære praktiske færdigheder og meget mere. I selskab med to garvede vikinger skal I slentre snor af garn, arbejde i træ og tænde ild. Vikingerne er erfarne historiefortællere og vil indføre jer i den spændende tid. Læs mere her

Tirsdag kan man bygge langbåde i pap og dekorere dem med vikingeskjold og senere på ugen er der film om vikinger for hele familien. Og når efteråret er ovre, så har du styr på den nordiske mytologi, du har bygget en langbåd, du kan tænde bål med strygestål, og du har fremstillet dit eget papskjold.

Film, superhelte, æbler og bier
Gentoftegade Bibliotek viser gode film hver dag for de 7-12 årige fra kl. 11-12 i efterårsferien. Se ugens filmprogram her. 

På Ordrup Bibliotek er der superheltetema med udstilling og aktiviteter – bl.a. en sjov heltetræningscamp med Glad Teater, hvor I selv bliver sat på prøve. Det er for de 7-14 årige og I kan bestille billetter her

Og på Jægersborg Bibliotek kan I forvandle modne æbler til most sammen med Grøn guide Gentofte - det er også fra den kant du kan høre om honningbier og vildebier den sidste lørdag i ferien.

Få alle detaljer her.