Sommerbogen - I kan stadig nå at være med!

05.08.19
Sommerbogen er børnebibliotekernes læsekampagne, hvor børnene læser og anmelder bøger på det landsdækkende site biblo.dk i sommerferien.

Konceptet er enkelt: Fra d. 14. juni – 24. august kan alle børn mellem 7 og 14 år anmelde bøger og vinde præmier. 

Børnene vælger selv, hvilke bøger de vil læse, og om de vil lave boganmeldelserne på skrift eller som video. Det eneste, der kræves for at være med, er et Unilogin og en profil på biblo.dk. Når børnene har læst og anmeldt mindst tre bøger, afleverer de et læsebevis på biblioteket og vælger en bogpræmie - der er præmier til alle!

På biblo.dk er der også daglige bogpræmier på højkant og når Sommerbogen er slut, finder Biblo fem vindere af hovedpræmierne, der hver får lov at tømme en Bog & Idé på 5 minutter! 

Gentofte Bibliotekerne holder åbent hele sommeren med ændringer i den betjente tid i visse perioder for Dyssegård, Gentoftegade, Jægersborg, Ordrup og Vangede Bibliotek. Læs mere her