Danmark fodbold europamestre i 1992

30 år siden Danmark blev Europamestre i fodbold

HUT-LI-HUT!!!  I år er det 30 år siden dette udbrud af lige dele glæde og vantro gennemrystede hele det yndige land og fik hundredtusindvis af rød-hvide roligans til at stemme i og råbe og danse i bar eufori. Det var under EM i fodbold i 1992.

Danmarks herrelandshold i fodbold var kommet til slutrunden på et afbud, men pludselig stod vi der. I finalen. Den 26. juni, på Nya Ullevi i Göteborg – mod mægtige Tyskland.

Undervejs havde vi besejret Frankrig og Holland i en legendarisk semifinale, hvor Peter Schmeichel tog glansen af Marco van Basten, og hvor Kim Christofte snød Hans van Breukelen i den afgørende duel. 

Finaletid

Og så finalen. Danmark-Tyskland. På papiret Davids kamp mod Goliat – men vi var ligeglade og i stedet for en slynge, var det med højrefoden John Faxe Jensen ramte kuglen ”lige i røven”, der fik nettet bag Bodo Illgner til at blafre, som en vingeskudt fugl.

Presset var tungt. Men Schmeichel var uimodståelig. Og så, i det 78. minut, cementerede Kim Vilfort det utrolige. Vi var europamestre i fodbold!

I år er det som sagt 30 år siden – tænk engang. Og igen har Danmarks herrelandshold kvalificeret sig til en slutrunde i fodbold. Nu skal vi til VM i Qatar. Igen skal vi møde Frankrig i gruppespillet. Igen har vi en Schmeichel i buret til at pille smilet af de andre landsholdsangribere. Og Eriksen er fit for fight. Såh … hvorfor ikke?

Fodbold i bøgernes verden

Varm op, dyk ned og genoplev denne milepæl i dansk sportshistorie i litteraturen og på film. Vi har fundet alle bøgerne, så du kan svælge i triumfen for 30 år siden – igen og igen...

EM på Filmstriben

Fra filmen Sommeren 92

Sommeren 92

Spillefilmen der genskaber dagene i Sverige i juni 1992 og har Ulrich Thomsen i hovedrollen som landstræner Richard Møller Nielsen.

Se "Sommeren 92" på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Fra filmen og det var Danmark

"Og det var Danmark"

Er skildringen af det danske fodboldlandsholds forvandling fra ubehjælpsomme amatører til legendariske helte i årene 1979-92.

Se "Og det var Danmark" på Filmstriben med dit bibliotekslogin

Materialer