Årets bedste bøger: Litteraturformidlernes Top-3
Nogle af bøgerne kan lånes på e-reolen, mens andre kan bestilles til afhentning på Hovedbiblioteket.
Christines Top-3
"Så tog jeg hjem" af Karin Smirnoff
Svenske Karin Smirnoff tog læsere og anmeldere med storm, da hun i 2018 debuterede med den brutale og sprogligt innovative prisvindende roman "Jeg tog ned til bror". Siden fulgte hun hurtigt op med to romaner mere: "Vi tog op med mor" (2019) og "Så tog jeg hjem" (2020); begge oversat til dansk i 2021.
Jana Kippo-trilogien kaldes serien om den rå, nøjsomme og handlekraftige Jana Kippo og hendes liv i udkantssverige, hvor den barske, svenske natur er tæt på og hvor livet kan være skrøbeligt.
"Rosarium" af Charlotte Weitze
"Rosarium" er på alle måder et vildtvoksende og vidt forgrenet værk. Men i endnu højere grad end den knopskydende og sammenfiltrede slægtshistorie, er det naturen – skoven især – der står i centrum af handlingen.
Beskrivelser af træer og andre væksters liv og væren udgør nerven i romanen og lægger sig som et grønligt skær over det hele. Det handler om bregner, ulvefod, padderokker, svampe, frø, bær, kerner, mosser, grønkorn, fotosyntese og en helt særlig rose, der kan ændre hele verden.
Rosarium er en roman ud over det sædvanlige, men helt i tråd med tidens store tendens, hvor litteraturen dyrker naturen.
"Årene" af Annie Ernaux
"Bevare noget af den tid hvor man aldrig mere vil være". Sådan lyder den sidste sætning i franske Annie Ernaux’ livsværk "Årene" og er samtidig en karakteristik af 'skriveprojektet', som hun også kalder det, der har været undervejs i mange år.
En slags erindret kollektivroman, der favner årene 1941–2006; fra forfatterens første år gennem barndom, ungdom, moderskab, ægteskab, skilsmisse og et nyt kærlighedsforhold i en moden alder.
Fortællingen udgøres af nedslag i et pige- og kvindeliv ud fra beskrivelser af fotografier, der viser pigen og senere kvinden i forskellige situationer og bundet sammen af en kollektiv erindring om den tid lige præcis det liv leves i.
Selv om udgangspunktet er selvbiografisk, er formen kollektiv, så fortællerens personlige erindring hæves op til en fælles erindring, og fortælleren bliver på den måde repræsentant for sin samtid.
Thereses Top-3
"Store Kongensgade 23" af Søren Ulrik Thomsen
I 1972 flyttede Søren Ulrik Thomsen sammen med sin familie fra Stevns til en lejlighed på 4. sal i Store Kongensgade 23 i hjertet af København. En tid, hvor han for alvor kom i puberteten, og hvor moderen det meste af tiden var indlagt med depression.
Med afsæt i dette brændpunkts sammenfald mellem hans pubertet og moderens depression, skriver Søren Ulrik Thomsen et reflekteret erindringsessay fuldt af sansede iagttagelser og minder.
Søren Ulrik Thomsen skriver eminent og medrivende om sine grunde til at skrive, om sorgen over mistede venner, lærere og familiemedlemmer, frygten for alderdommen og ikke mindst om hans altoverskyggende kærlighed til storbyen.
Lejligheden i Store Kongensgade 23 har i snart et halvt århundrede tilhørt Søren Ulrik Thomsens fortid, men er alligevel "selve stedet, hvorfra al fremtid for altid vil udstråle".
"Hjem" af Judith Hermann
"Hjem" handler om det sted, hvor man hører hjemme og har sine rødder. Romanen følger sin kvindelige hovedperson i forsøget på netop at finde hjem. Både i overført betydning som at finde hjem til sig selv og i mere konkret forstand som at slå rødder i et nyt hjem i nye omgivelser.
Den 47-årige kvinde er flyttet fra sin mand. Hun er draget ud i det øde marskland ved Østersøkysten, hvor hun har lejet et hus. Hun har bevidst valgt det afsondrede liv langt væk fra storbyen og menneskene, men bevarer fortsat en tæt kontakt til eksmanden og deres voksne datter. Den kvindelige hovedperson står med andre ord ved et nulpunkt i sit liv og er derfor fri til at redefinere sin tilværelse.
Nye personer kommer ind i kvindens liv og er med til at give hende et nyt tilhørsforhold og til at danne nye rødder.
"Hjem" er en forrygende læseoplevelse og en meget velskrevet og velkomponeret roman om menneskets evige ønske om at høre til i verden – og om den lange vej hjem.
Lån "Hjem" her
"Det andet sted" af Rachel Cusk
Historien foregår langt væk fra civilisationen på kanten af det engelske marskland, hvor en midaldrende kvindelig forfatter har bosat sig sammen med sin mand. De har ombygget et anneks som refugium til besøgende kunstnere, som de kalder 'det andet sted'.
Kvinden inviterer den aldrende og martrede kunstmaler L til at bo i annekset i et tydeligt håb om opmærksomhed og anerkendelse. Kvinden føler sig stærkt forbundet med kunstneren og beundrer ham intenst. Hun håber, at han både vil se marsklandskabets og hendes sande sjæl. Besøget går dog langt fra efter planen.
'Det andet sted' er ikke kun beskrivelsen af kunstnerboligen, men også af den nye livsfase, 'det andet sted' i livet, som den midaldrende forfatter skal navigere og finde sig til rette i.
Det dragende psykologiske drama fremstår som et intenst kammerspil om kunst og kunstnere, om frihed, forpligtelser, køn, længsler og (ungdommens) privilegier.
Pauls Top-3
"Evigheden i et siv" af Irene Vallejo
"Evigheden i et siv" er et essay om bogens historie. Det er velskrevet, grundigt researchet og personligt. Og så er det faktisk – tro det eller ej – alvorligt spændende.
Irene Vallejo skriver om bogens kraft til at samle, splitte, forføre, inspirere og tryllebinde, og hun tager os med tilbage Mesopotamien lertavler, Egyptens papyrusruller, gennem middelalderen, hvor munkende skriblede løs på skrabede huder – og op til i dag, hvor digitaliseringen er i centrum.
Bogen springer i tid og drives frem af sjove anekdoter, besøg i andre bøger og andre måder at betragte bogen på – hele tiden med nye og skæve vinkler, der er med til at gøre historien spændende og relevant. Men vigtigst for læseoplevelsen er Irene Vallejos egen kærlighed til bogen, som hele vejen tydeligt skinner igennem.
"Nakanos genbrugsbutik" af Hiromo Kawakami
Nakanos genbrugsbutik er en underlig, skramlet størrelse midt i det højmoderne Tokyo, hvor du kan få alt det, du ikke vidste, du ikke havde brug for. Butikkens excentriske ejer, Hr. Nakano, er travlt optaget af sin butik og plejer ved siden af sit udsvævende kærlighedsliv, hvilket der ofte giver ham problemer.
Hitomi og Takeo arbejder i butikken, og de to har en lidt bøvlet kærlighedrelation. Nakanos storesøster, Masayo, hjælper ofte til i butikken og fylder desuden Hitomi med gode, alternative råd.
Tiden i genbrugsbutikken går sin stille gang. Genstande skifter hænder, og gennem dem får vi serveret små sjove og hyggelige historier, der giver et lille, men fint indblik i menneskeskæbner og i Japans moderne og gamle kultur, skik og historie.
Hiromi Kawakami har skrevet en fortælling, der uden de store armbevægelser griber en om hjertet og nynner en sang om livet – i al sin enkelhed.
"Monsters" af Barry Windsor-Smith
"Monsters" er i al sin udpenslede – og mesterligt illustrerede – gru et mesterværk.
Da Bobby Bailey melder sig ind i the U.S Army i 1964, er han en ung mand med ar på sjælen – mærket af sin tragiske familiehistorie. Bobby Bailey har mistet sit øje, som resultat af faderens galskab. Hvad faderen var vidne til i nazi-tyskland og forvandlede ham til en af 'monsterets' håndlangere, skal vi ikke afsløre her, men det er en grusom historie – ikke mindst fordi den langt hen ad vejen er sand.
Historien springer frem og tilbage i tid og sted og giver os et rørende portræt af de skæbner, vi møder, hvis livsbaner på forunderlig og uhyggelig vis flettes ind og ud og påvirker hinandens.
Historien er mesterligt fortalt, men den er ikke for sarte sjæle. For den står som en evig og vigtig påmindelse om, at det er os – mennesket – der skaber vores monstre. Og med Barry Windsor-Smiths sort/hvide-genistreg er der intet overladt til fantasien.
Lån "Monsters" her (Engelsk udgave)
Skrevet af Christine Fur Fischer, Therese West Boardman og Paul Calderara Eskekilde.