Biblioteket anbefaler: Bogen "Demeters latter"

Sofie Isager Ahls anden bog Demeters latter begynder med myten om den græske gudinde Demeter. Den kredser om landbrugets og mytologiens særlige rolle i den vestlige civilisation, og i sin form er bogen eksperimenterende, tematikkerne er vigtige, mens den er poetisk og undersøgende i sit sprog.

Den peger på landbrugets udbytning af jorden i dag og den peger på den omsorg, økologiske landbrugsprocesser yder for jorden. Vigtigst af alt gransker værket, hvordan landbrug har en central plads i vestlig civilisationshistorie, myter og (af)gudedyrkelse – og hvordan mytologi og landbrug ikke kun i historieskrivning er forbundet, men også i mytedannelse og billedpolitik.

Muldjordens tid er ved at løbe ud

I ni afsnit kommer læseren igennem mange forskellige genrer og former. Alt fra klassiske fortællinger, digte, encyklopædilignende opslag, billeder og dagbogsberetninger bringes i spil.

I indledningen beskrives myten om Demeter og hendes datter Kore, datteren er identisk med den græske gudinde Persefone, der er bogens ledemotiv, en myte der netop omhandler landbrug og frugtbarhed, tab og sorg.

Derefter springer vi over til første afsnit Plovens krop, som begynder med en dyster forudsigelse: ”Vi taber muldjord svarende til en fodboldbane hvert femte sekund, siger de. Erosion. Aggressivitet”.

Afsnittet peger på, hvordan vi mennesker ved brugen af ploven har udpint jorden. Gennem ploven kædes Demeter-myten sammen med den traumatiske oplevelse af sorg. Både en klima- og en personlig sorg: 

”Det siges, at Demeter adopterede Demophon, prins af Eleusien, et menneskebarn, efter at hendes egen datter var forsvundet. Det var ham, der gav mennesket ploven. Det fortælles, at ploven var den første i en lang række destruktive redskaber, der blev introduceret i landbruget. At livet dør i den furer”

Ploven bliver startskuddet til en slags fortælling om landbrugets syndefald, der gradvist er med til at destruere jorden mere og mere gennem flere og flere forskellige redskaber og teknologier.

Ammen Baubo og komødre

Med et usentimentalt og undersøgende udtryk lykkes bogen på fornemste vis med at skrive sig ind i samtidens diskussioner om mytologi, klimakrise, sorg og omsorg. Samtidig med den undsiger sig tendentiøse og overfladiske referencer til kendte filosofiske tænker.

Bogens fokus på landbrug er spændende, netop fordi Isager formår at vise, hvor essentiel en rolle landbruget spiller i myterne, tidligere tiders gudedyrkelse og vice versa. Fremfor blot at genfortælle myter, undersøges og granskes de, og glemte detaljer fra kanoniserede fortællinger graves frem i lyset.

Som når ammen Baubo beskrives, i afsnittet Demeters latter, om Demeter og Persefone: ”Baubo er beskrevet som en amme eller plejerske. Men der ofres kun få ord på hende i mytologien, og hun er sjældent afbildet sammen med Demeter og Persefone”.

Her vækkes læserens nysgerrighed, for hvorfor er ammen – der får Persefone til at le og indtage næring, så afgrøderne og planterne kan vokse igen – stort set skrevet ud af den kanoniserede fortælling?

Eller når Isager påpeger, hvordan den kristne ikonografi af jesusbarnet ofte indeholder komødre ved siden af jesusbarnet. Det er både underligt, sjovt og viser hvordan et af landbrugets vigtigste dyr er skrevet ind i den moderne verdens skabelsesberetning, og hvordan landbruget er indskrevet i den kristne ikonografi.

Naturvin, økokvæg og den etruskiske gudinde Vei

Græske myter, udeladte detaljer, syndefald og billedpolitik er blot nogle af emnerne, der gør bogen yderst interessant. På de halvfems sider når Isager Ahl også at vise, hvorfor naturvinsproduktion er langt bedre for jorden end konventionel vinproduktion, hvordan malkeprocessen i kvægbrug kan være en intim oplevelse, og hvordan vi har glemt den Etruskiske frugtbarhedsgudinde Vei.

Demeters latter er en bog for dem, der interesserer sig for alt mellem klima og myter. Det er en poetisk og nysgerrig bog, som opererer i et spændingsfelt mellem skønlitteratur, videnskab og mytologi. Ikke mindst er det en bog du bør læse, hvis du har den mindste interesse for landbrug, mytologi eller eksperimenterende litteratur.