Biblioteket anbefaler: Bogen "Heksens alfabet"

"Den dag Ella døde stod jeg nede i Netto og tænkte på minimælk, kartofler og flødeboller. Pludselig fik jeg så ondt i maven, i underlivet, at jeg måtte stavre hen til stativet med ugens spotvaretilbud og klamre mig til det. Dér stod jeg så og krympede mig, mens Ella sparkede som en gal. Smerterne gjorde mig svimmel, jeg var ved at kaste op. Det stod på i måske tre minutter, så var det slut. Smerterne fortog sig hurtigt, og Ella sparkede ikke mere. Jeg havde ingen fornemmelse af, at det betød aldrig mere".

Kamma, der arbejder på et folkebibliotek, længes efter at føle en samhørighed med naturen, og hun savner ritualer i sin sorg over det barn, de havde mistet, og flere afbrudte graviditeter.

På arbejdet føler hun sig forfulgt af en flok krager, der bor i biblioteksparken, og når hun er hjemme, kæmper hun og manden Mikkel med deres urolige datter, Sigrid, der blandt andet lider af natterædsel.

En dag møder Kamma låneren Birgitte, der ernærer sig som heks. Birgitte bliver hurtigt en vejleder for Kamma, og med opbakning fra kollegaerne Gry og Per – en klimaforkæmper, der drømmer om at blive mor, og en amatørbager – kommer Kamma tættere på den natur, som hun både drages mod og frygter.

Inden længe beslutter Kamma sig for at gå i lære som heks.

Smuk og poetisk

Heksens alfabet er en bog, der er fuld af ømhed, humor og kærlighed. Den er velskrevet på den Goul'ske måde, hvor siderne flyver af sted, mens sætningerne falder til bunds i én, og som man tydeligt ser i et citat, som det følgende, er den både poetisk og bevægende.

"Tiden omkring forårsjævndøgn er en hare, der løber i spring over marken, det er lyset og mørket, som mødes og fordeler timerne lige. Det er knopper, der skyder frem som små bryster i puberteten, et farvel til vinteren, der har svært ved at give slip. Forårsjævndøgn er solen, der står lodret over jordens ækvator, og skidt, der har hobet sig op i krogene".