Hallgrímur Helgason og bogen Tres kilo solskin

Biblioteket anbefaler: Bogen ”Tres kilo solskin”

05.07.22
Siderne flyder over af fortælleglæde, når Hallgrímur Helgason tager os tilbage til Island omkring 1900-tallet.

"På nordkysten er sommeren kort, og nogle gange kommer den slet ikke, når havet oprøres, og himlen nedgøres med kuling og kulde fra nord i flere uger, så ingen kan høre solens melodier, som den så synger for sig selv dybt begravet i mørke. Men nu var årene med havis overstået, og der var bedre tider i vente".

Tres kilo solskin er skrevet af den islandske forfatter Hallgrímur Helgason i 2018 og oversat til dansk i 2021 af Kim Lembek. Romanen bringer læseren tilbage til tiden omkring år 1900, hvor Island var det fattigste, det koldeste og det mørkeste land i Europa.

Her lever drengen Gestur, der kort og godt bliver kaldt Gest. Som to-årig mister han først sin mor og sin søster i et sneskred og kort derefter sin far efter et forfejlet hajfiskeri. Den lille dreng kommer i pleje hos den velstående købmand Kopp, der ikke selv har nogen sønner og derfor forkæler ham.

Gest kalder Kopp for Købefatter, fordi han er købmand og nu hans far, men da Gest er 12 år, bliver han uden varsel sendt tilbage til den fattige Segulfjord, hvor han oprindeligt kommer fra. Her giver en poetisk bonde ham husly, men Gest vil ud i verden og tager derfor hyre på en fransk fiskerbåd. Han må dog opgive det hårde liv ombord og vender tilbage til bonden og Segulfjord.

Gest savner det trygge liv i købmandsgården og forsøger uden held at komme tilbage. Han vokser op med en bevidsthed om at have tre fædre, hvoraf han ikke kan huske den første. Fortællingen følger Gest frem til han er 15 år og endnu engang møder skæbnen i form af et lille forladt spædbarn, som han tager til sig som sin egen. Gest finder dermed sin plads i verden trods de barske livsomstændigheder.

Tønder fulde af solskin

Romanens titel Tres kilo solskin henviser til de fiskere fra Norge, der begynder at fiske sild fra Islands kyst i starten af 1900-tallet. Når de kommer ind med fangsten, skinner sildetønderne som flydende solskin – som det pureste guld.

Islændingene havde indtil da primært ernæret sig som bønder sammen med lidt fiskeri, samt strikning af sokker og vanter i vintertiden. Nordmændene er således med til at bringe fremtiden til Island, men det sker ikke uden misbilligelse blandt den del af befolkningen, der ikke bryder sig om forandringer.

Som Helgason gennem den norske kaptajn Mandals observationer beskriver tilstandene i Island i starten af 1900-tallet:

”I tusinde år havde islandsk arbejdskultur ikke rykket sig en tomme. Årets arbejdsopgaver lå fast i en ubrydelig kæde: Fårene læmmer, lammene tages fra, dyrene sendes til fjelds, dyrene hentes hjem, høslæt og -bjærgning, slagtetid, strikkeuger, vinterens fiskesæson, forårets fiskesæson … Hver eneste arbejdsdag var en logisk fortsættelse på gårsdagens og en helt naturlig indgang til den næste. Livskampen skubbede blot folk frem i kæden, men aldrig et nyt sted hen. Fremskridt kendte man ikke til. Folk kunne aldrig spare op til noget, det eneste, de kunne spare sammen til, var retten til at fortsætte med det samme arbejde. Fremtiden indeholdt intet håb, ingen drømme, ingen spænding  den kunne kun blive en nøjagtig kopi af fortiden. Og det var den store hængelås i det islandske liv".

Nøglen til hængelåsen bliver de norske sildefiskere og alt, hvad deraf følger af industri, modernitet og fremskridt. Nordmændene viser vejen og med deres tønder fulde af solskin bevæger den fattige Segulfjord sig langsomt ud af mørket og ind i en moderne tidsalder.

Virtuos historiefortæller

Tres kilo solskin er en vildt fabulerende og sprudlende roman om Island ved overgangen fra bondesamfund til fiskerination – om sammenstødet mellem den gamle og den nye verden. Romanen er et meget farverigt og underholdende portræt af Island og en hyldest til en nation og et folk, der trods mørke og kulde og en barsk natur formår at løfte sig ind i den moderne verden.

Hallgrímur Helgason er en virtuos historiefortæller, der besidder et enormt sprogligt overskud og en nærmest utæmmelig fortælleglæde.

Hallgrimur Helgason

Hallgrímur Helgason

(f. 1959 i Reykjavík, Island) har tre gange været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris: I 1999 for romanen 101 Reykjavik, i 2007 for romanen Stormland og i 2013 for romanen Kvinden ved 1000°.

For hans seneste roman, Tres kilo solskin, modtog han Den islandske litteraturpris 2019.

Helgason er også aktiv kunstner indenfor skuespil, stand-up, radiospil og billedkunst. Samtidig er han en flittig debattør og essayist.

Materialer