Rasmus Daugbjerg og bogen Trold

Biblioteket anbefaler: Bogen "Trold"

25.11.22
Rasmus Daugbjerg debuterede i 2021 med bogen "Rygtet" og er nu tilbage med et økokritisk folkeeventyr om en kvindelig trold.

Bogens persongalleri, scene og historie drager paralleller til et folkeeventyr. Men det er langt fra det lykkelige eventyr, hvor prinsen sejrer og får prinsessen og det halve kongerige. Tværtimod. Bogen skifter på sine små 123 sider perspektiv fra den kvindelige trold til en ræv, til fattige bønder og en paranoid konge.

Der er fuld plade på alle eventyrtræk. Fælles for dem alle er en gennemgående smerte. Og vi skal da heller ikke mange sider ind i bogen, før tonen slås tydeligt an i handling såvel som sprog:

”Solen er et sår. Såret bløder knive. Knivene falder ned i menneskebyen, og så tør menneskene op. De går ud i lyset i gaderne med spyd og plove, med hakker og knive. De skærer i jorden og i dyrene”.

Eventyret er på alle måder væmmeligt, og de korte sætninger falder i et gentagende og smerteligt tempo.

Gentagelsernes smerte

Daugbjergs korte sætninger og mange gentagelser giver et hakkende tempo, som om læseren konstant snubler i de mange gentagelser, hvor man rives og flås i af de mange voldsomme billeder. Ubehaget stiger støt, men det viser også, hvor stor en stilist Daugbjerg er.

Det er sprogligt en bog i særklasse, og hvis man er sprognørd, bør man læse denne bog, for at se hvordan korte sætninger kan bruges til at vække et så kropsligt ubehag.

I handlingen bliver det kun værre jo længere, vi kommer ind i romanen. Sygdom og død hærger, vinterens kulde sætter ind, mens menneskene raskt slagter dyr og fælder den skov, hvor trolden bor. Trolden hævner de slagtede dyr, mens den føler dyrenes og jordens smerte.

For menneskene vil fælde skoven for at lave marker og tjene penge. Et urovækkende billede, der drager parallel til dagens klimakrise. Og i takt med skoven fældes bliver trolden også svagere og svagere, ligesom vores egen planet.

Den økologiske omsorg

For historien om mennesker, der udrydder skoven og slagter dyrene, er menneskets egen tragiske historie. Daugbjerg skriver med Trold sig ind i tidens debat om klimakrise og omsorg. Hos Daugbjerg er det dog smerten og de udstødte, der kommer i fokus.

Det er trolden, som er udstødt af menneskets samfund, der netop kan lære os, hvordan den smerte føles og på den måde give os et andet blik. Og måske lærer den os at se, at vi skal yde omsorg for den slagne planet og de udstødte.

Materialer