Biblioteket anbefaler "de" af Helle Helle

I sin nyeste roman "de", skærer Helle Helle helt ind til benet.

Helle Helle blotter det skelet af sproglig magi, som alle hendes bøger er fulde af. Men i denne roman er magien mere koncentreret end nogensinde. De er en chokerende smuk fortælling, der på en gang er så tung af sorg, at den sætter sig i brystet, som den sten, moderen i romanen har slugt, men samtidig er den Helle Helle’ske humor nærværende i en grad, hvor man griner højt – eller i hvert fald trækker på smilebåndet – på hver eneste side.

Den kærlighed og blide omsorg, som Helle omslutter sine personer med, smitter så meget af på læseren, at man i tide og utide må stoppe med at læse og presse bogsiderne ind mod sit tårevædede ansigt. Det føles næsten overflødigt at sige, hvad romanen handler om, for den ER bare, men "de" er en skildring af en mor og datter, der flytter meget. Det er begyndelsen af 80'erne, datteren går på gymnasiet og moderen bliver mere og mere syg. De to menneskers relation står i centrum og jo mere kærligheden underspilles, jo stærkere står den frem.

Jeg har altid følt, at det er helt skævt at tale om minimalisme i forhold til Helle Helle, for i denne læsers øjne er der intet knapt eller antydningsmæssigt i de følelser, hendes værker vækker. De tager fat om roden af det at være menneske. Det at elske og sørge og overleve ved at åbne en dåse bagte bønner. Hun lader de små hverdagsagtige, og måske endda trivielle, ting, åbne de helt store afgrunde. Og hun gør det på en måde, hvor der altid er plads til læseren. Jeg selv ved sjældent, hvor romanen starter og mit eget liv begynder.

Når jeg læser hendes romaner, kommer jeg altid til at tænke på Amos Oz, når han hævder, at man altid kan finde havet i en lille dråbe vand. Det kan Helle. Der gemmer sig så meget sorg i de sokker, hendes personer skal vaske i en balje næste dag. Så de har noget at tage sig til. Jeg ved ikke, hvordan hun gør det, men det gør hun. Og hun gør det så smukt og tankevækkende og med en jordskælvsagtig ro, der er uovertruffen i dansk litteratur.

Om Helle Helle

Helle Helle, der er født i 1965, er opvokset i Rødby. Hun er uddannet fra forfatterskolen 1991 og debuterede i 1993 med Eksempel på liv. Helle Helle har modtaget en række priser og præmieringer, blandt andet Kritikerprisen, P.O. Enquistprisen, De Gyldne Laurbær og Det Danske Akademis Store Pris. Hendes noveller og romaner er oversat til tyve sprog, senest japansk og engelsk. På Samleren er blandt andet udkommet: Rester, Hus og hjem, Biler og dyr, Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand, Rødby-Puttgarden, Ned til hundene, Dette burde skrives i nutid, Hvis det er og de.

Materialer