Biblioteket anbefaler filmen 'Grænse' med Eva Melander

Grænse er en enestående og original film. En eventyrlig fabel, jeg aldrig har set mage.

Tina (Eva Melander) er toldbetjent ved Finlandsfærgen. På grund af en kromosomdobling har hun et ret aparte udseende. Men det har givet hende en overnaturlig god lugtesans, der gør hende perfekt til jobbet. For det er ikke kun sprut og narko hun kan afsløre. Bærer de rejsende på skyld og skam, kan hun skam også sniffe sig frem til det. Bl.a. stopper hun en forretningsmand, der har et memorycard gemt i mobilen, fyldt med børneporno. En sag, der sætter gang i filmens krimi-del.

Tinas usædvanlige udseende gør, at hun er frygteligt ensom. Hun har bosat sig i en isoleret skovhytte, sammen med den ugidelige, respektløse og voldsomt ucharmerende hundeopdrætter Roland. Outsidere langt væk fra civilisationen. Om aftenen taler hun med skovens utæmmede dyr, der opsøger hende. Besøgene på plejehjemmet hos sin halvdemente far er dog et positivt og fast holdepunkt i hendes ellers ret så trivielle liv.

Men en dag sker der noget højst usædvanligt ved tolden. Tina stopper en mand, der til forveksling ligner hende selv. Han hedder Vore og har levende larver i tasken. Der er øjeblikkelig gensidig tiltrækning mellem de to. En særlig forbindelse der fuldstændig overrumpler Tina, og en forbindelse der udvikler sig til det mest usædvanlige kærlighedsforhold nogensinde på film. Men hvem er denne umiddelbart utiltalende Vore? Hvor kommer han fra, og hvad er hans reelle hensigter?

Eva Melander, der spiller den udstødte Tina, leverer en skuespilpræstation, der burde have resulteret i en oscarnominering. Til rollen tog hun næsten tyve kilo på på under to måneder og tilbragte fire timer i make-up stolen inden optagelse hver dag. Resultatet, en blanding af Quasimodo og en ork fra fra Ringenes Herre, gav i det mindste en nominering i make-up-kategorien. Forrygende Eero Milonoff, der spiller Tinas artsfælle Vore, gennemgik en lignende transformation. Hans konstant diabolske smil blandet med en finsk accent er er helt forrygende og umulig at glemme.

Filmen er instrueret af svenske Ali Abbasi, der for et par år siden debuterede med gyseren Shelley. Han er iransk født og filmuddannet i Danmark og spås en stor karriere. Grænse bygger på en novelle af Jon Ajvide Lindquist. En anden bog af ham, det socialrealistiske vampyrdrama, Lad den rette komme ind, blev filmatiseret med megasucces tilbage i 2008. Og selv om Grænse er helt sin egen, er det nok denne film, den minder mest om. Den vandt sidekonkurrencen Un Certain Regard på sidste års filmfestival i Cannes og var Sveriges bud på en Oscar.

Genremæssigt er Grænse noget af en bastard. Nordisk krimi-fantasy med gyserelementer sammenkogt med skandinavisk folkeeventyr, sort komedie og mere end usædvanlig par-romantik. En syret, grotesk og mystisk oplevelse, men når man har slugt præmissen er historien overraskende nem at forstå. Og vanvittig spændende oveni. Udover at være et miskmask af genrer, berører den på elegant vis også overliggende temaer som migration, kønspolitik og på et helt overordnet filosofisk plan: hvad der gør os menneskelige. Men også helt konkrete temaer om svensk racehygiejne og misbrug af børn. Grænse rummer meget og lykkedes til fulde med det.

Grænse er den slags film man aldrig glemmer. En unik oplevelse, der skriver sig ind blandt de bedste skandinaviske film nogensinde.

Af Thomas Kastberg, voksenbibliotekar på Gentofte Hovedbibliotek