Biblioteket anbefaler: ”Fuglene”
”Mattis bøjede sig og læste hvad der stod. Så på de lette, dansende spor. Så let og fin er fuglen, tænkte han. Så let går min fugl i mosen når den er træt af himlen.
Du er dig, stod der.
Det var noget af en hilsen at få.
Han fandt sig en pind og prikkede et svar på en ledig plet i det brune. Almindelige bogstaver brugte han ikke, det var til sneppen, så han brugte også fugleskrift.”
Mattis er en særling. Han oplever verden intuitivt og lever tæt på naturen, hvor han afkoder vejret og kommunikerer med fuglene. Alt i naturen er for Mattis magisk, han ser bevægelser og betydninger i naturen, som ingen andre ser. De lokale kalder ham ”Tusten” – tossen. Han er 37 år og bor sammen med sin 40-årige søster Hege i en lille bygd tæt ved skoven og søen. Deres forældre er for længst døde, og Hege forsørger dem begge ved at strikke trøjer.
Mattis ønsker at være stærk og klog som de andre mænd, men oplever igen og igen et sviende nederlag, når han får en tjans på en af nabogårdene. Hans flyvske tanker forhindrer hans hænder i at gøre, det de skal. Søsteren opfordrer ham til at være færgemand på søen i hans gamle utætte robåd. Et hverv som Mattis tager meget alvorligt. Der er imidlertid ingen at færge. Kun en enkelt passager dukker op, en skovhugger, som Mattis inviterer med hjem, hvilket skal vise sig at forandre alt for både Hege og især for Mattis.
Om Tarjei Vesaas
Tarjei Vesaas (1897-1970) var en af de største norske forfattere i det 20. århundrede, og den første nordmand, som fik Nordisk Råds Litteraturpris. ”Fuglene” er fra 1957 og betegnes som hans mesterværk. Karl Ove Knausgård har endda udråbt ”Fuglene” til at være den bedste norske roman nogensinde. ”Fuglene” er genudgivet af forlaget Batzer & Co. i en forfriskende ny oversættelse af Jannie Jensen og Arild Batzer.
”Fuglene” er hjerteskærende og intens i sin egen stille dramatik. Den er både smuk og tragisk og bringer os tættere på livets mysterium. Mattis repræsenterer det irrationelle og umiddelbare. Dét som ikke kan forklares med fornuften alene. Mattis forsøger at finde sin plads i tilværelsen og stiller de store spørgsmål på både sine og alle andres vegne: Hvad er meningen med livet? Hvor passer jeg ind? Mattis vil så gerne være en af de ”kloge og skarpe” mennesker, og viser sig at være mindst lige så skarp i sine iagttagelser som alle andre.
Tarjei Vesaas’ bevægende portræt af den godhjertede og enfoldige Mattis er skrevet med stor indføling og respekt for den sårbare outsider. Vesaas har selv udtalt, at Mattis med visse forbehold kunne læses som et selvportræt, og han så både på Mattis som en ven og en bror. Mattis er også min ven nu.
Therese West Boardman er bibliotekar og litteraturformidler ved Gentofte Hovedbibliotek