Bøger om mode og stil

24.08.17
Den danske modeuge er slut for denne gang, men hvis du ikke kan få nok af mode, kan du låne bøger om emnet på Gentofte Bibliotekerne.

På bibliotekets hylder er der rig mulighed for at blive klogere på mode. Blandt de mange bøger om mode findes der en del forskellige genrer.  Her kan du læse om fire af de mest udbredte: selvbiografier, portrætbøger, fagbøger og guides. Hver genre kan noget helt særligt og har sin egen måde at føre dig ind i modens univers.

Ej blot til pynt: Et livstykke

I denne selvbiografi fortæller den danske designer Erik Mortensen om sit interessante liv i modebranchen. Det er en historie, der strækker sig fra tiden som elev hos Holger Blom til karrierens højdepunkt som chefdesigner for det franske modehus Balmain. Kom med en af Danmark mest succesrige designere på en spændende og personlig rejse i modeverdenen.

Chanel – en kvinde i eget design

I denne portrætbog er der fokus på Coco Chanel – kvinden bag modehuset Chanel. Forfatteren skildrer ikke kun Mademoiselle Chanels imponerende bedrifter i modebranchen, men også hendes til tider farverige privatliv. Bag det glamourøse ydre er der en spændende livshistorie, som byder på en barndom som forældreløs såvel som senere bekendtskaber med verdenskendte kunstnere.

Klædt på til skindet: Modens kultur og æstetik

I denne fagbog får du en grundig indføring i forskellige aspekter af moden såsom dens historie og samfundsaktualitet. Med en bred palet af emner som håndværk, livstilsfællesskaber, medier og bæredygtighed styrker bogens forfattere og bidragsydere din viden om mode, samtidig med at du kan lade dig inspirere af de rigt illustrerede sider.

Dress Scandinavian

I denne bog guider det danske stilikon og it girl Pernille Teisbæk dig til den skandinaviske stil, som beundres verden over for dens karakteristiske mix af minimalisme og volume. Selveste Vogue er blandt de magasiner, som har valgt at bringe billeder af Pernille Teisbæks fine stil. I bogen giver hun dig sine bedste råd til at opnå det skandinaviske look – samtidig med at du er tro mod din egen stil.

Rikke Ulsøe Nielsen er cand.mag. i dansk og retorik, modeblogger hos Katoni  og gæsteblogger på genbib.dk. 

Materialer
Reservér
  • Bog

Ej blot til pynt : et livstykke

Af Erik Mortensen (f. 1926) (1996)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Chanel - en kvinde i eget design

Af Axel Madsen (f. 1930) (1992)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Klædt på til skindet : modens kultur og æstetik

(2011)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Dress Scandinavian

Af Pernille Teisbæk (2016)
Læs mere