Et smukt, nordisk landskab.
Et smukt, nordisk landskab.

Fem nordiske mesterværker

Mange mennesker opfatter den nordiske litterære tone som dæmpet og melankolsk. Det kan der også godt være noget om, men tag ikke fejl: under isen brænder ilden.

Bøger der bliver en del af en
Det er ofte de helt store følelser, livsdilemmaer og dramer, der er på spil. De nordiske lande har et imponerende katalog af uafrystelige litterære mesterværker. Den slags bøger, der ændrer en for altid. Den slags bøger, der bliver en del af en. Den slags bøger, man bliver ved med at vende tilbage til, men som man alligevel altid læser for første gang – på én gang fordi de er utømmelige i deres betydning og udtryk og fordi de ændrer sig efter, hvordan ens eget liv ændrer sig.

De døde, en kejser og en doven digter
Fem bøger, der står mit hjerte meget nært, og som jeg læser igen og igen, gerne en gang om året, er fortællingen om Pär Lagerkvists store skare af døde, der sidder i himmelen og taler om livet for at få evigheden til at gå. Det er landsbytossen Jan i Selma Lagerlöfs Sunne, der til trods for, at han tror han er kejser af et land ved navn Portugalien, alligevel er den, der ser og siger tingene med størst klarhed. Igen og igen vender jeg tilbage til Laxness poetiske og hylende morsomme portræt af digteren Ólafur Kárason Ljósvikungur, der som nyfødt blev transporteret over fjeldet i en sæk. Aller-oftest vender jeg tilbage til svenske Göran Tunströms værker, der i mine øjne indeholder det ypperste af alt det, litteraturen kan. Hans blanding af bidende socialrealisme, sorte humor og ømme poesi, som man ser det i romanen Tyven, Juleoratoriet og den vidunderlig smukke Berømte mænd, som har været i Sunne.

Læseanbefalinger:

Det evige smil, Pär Lagerkvist
Kejseren af Portugalien: Selma Lagerlöf
Sult: Knut Hamsun
Berømte mænd som har været i Sunne: Göran Tunstrøm
Verdens lys: Halldor Laxness

Materialer