
Genforeningen 100 år
Genforeningen i 1920 er en afgørende historisk begivenhed i Danmark, som trækker spor helt frem til i dag ‒ ikke kun i Sønderjylland, men i hele landet. Genforeningen er en vigtig del af danmarkshistorien, og er fortællingen om, hvordan Danmark geografisk kom til at se ud, som det gør, og grænsen mod syd blev, som den har set ud de sidste 100 år.
Den dansk-tyske grænse blev fastlagt ved to folkeafstemninger i Slesvig i 1920. Folkeafstemningerne delte det tidligere hertugdømme Slesvig efter befolkningens nationale sindelag - dansk eller tysk - og resultatet afspejlede overvejende den faktiske sprog- og kulturgrænse.
Det dansk-tyske grænseland har gennem 100 år bevæget sig fra konflikt til fredelig sameksistens, og den dansk-tyske mindretalsmodel er kendt i hele Europa. Vi har i dag et godt naboskab til Tyskland med fred og stabilitet i grænselandet.
Find bøger om Genforeningen, Sønderjylland og grænselandet her.
Bøger
E-bøger
Lydbøger
For børn
Litteratursiden
Læs mere om Genforeningen 1920 på Litteratursiden, der supplerer med anbefalinger og artiklen Genforeningen i et skønlitterært perspektiv.
Faktalink
På Faktalink kan du også læse mere om Genforeningen 1920-2020. Faktalink er en samling artikler om aktuelle og samfundsrelevante emner, som har bred interesse og meget velegnet til studiebrug.