
Læs eller lyt til ’Harry Potter og De Vises Sten’ i hele april
En storslået og fortryllende fortælling
Harry Potter og De Vises Sten er den første bog i den fortryllende serie om Harry Potter, der på sin 11-års fødselsdag opdager, at han er en vaskeægte troldmand. Samme dag bliver han optaget på troldmandsskolen Hogwarts, og så begynder en lang rejse ind i det magiske univers med magi, tætte venskaber og mod, der hjælper til at besejre ondskaben.
Hvor finder jeg Harry Potter og De Vises Sten?
Der er ingen besværgelse, der henter lydbøger eller e-bøger hjem af sig selv, men det er faktisk slet ikke så svært. Der er to veje til at låne Harry Potter og De Vises Sten:
På hjemmesiden eReolen Global
- Log ind med CPR + din pinkode fra biblioteket
- Søg på Harry Potter og De Vises Sten
- Vælg, hvilket sprog du vil lytte eller læse bogen på ved at filtrere din søgning i menuen til venstre på skærmen
Med app’en Libby (by OverDrive)
- Hent app’en ned på din telefon eller tablet
- Log ind med CPR + din pinkode fra biblioteket
- Søg på Harry Potter og De Vises Sten
- Vil du lytte eller læse bogen på et andet sprog, søg da på Harry Potter og filtrer derefter
Ny Harry Potter-platform
Har du lyst til at komme endnu tættere på det magiske univers af troldmænd, hekse, magi og besværgelser? Så er der netop lanceret en ny Harry Potter platform under navnet Harry Potter at Home. Her kan du bl.a. quizze om den første bog, lave Harry Potter krydsord og lære at strikke dit eget Weasley-inspirerede tørklæde. Vil du have nyheder direkte i din mailindbakke, kan du skrive dig op til nyhedsbrevet, som bliver sendt hver fredag. Vær opmærksom på at hjemmesiden er på engelsk.
Skrevet af Maiken, eventkoordinatorelev på Gentofte Bibliotekerne