
Robbie Robertson og The Band
Music from the Big Pink (1968)
Det er imponerende at the band allerede så småt var begyndt at spille sammen i 1958, men da deres debutalbum udkom 10. år senere. At det samtidig blev en milepæl i amerikansk rockhistorie gør det selvfølgelig ikke mindre imponerende.
Fokusset skifter hele tiden mellem de forskellige instrumenter og ikke mindst de forskellige sangere i gruppen. Richard Manuels hjemsøgende tenorstemme gav albummet meget af dets hjemsøgende lyd, mens Rick Dankos og Levon Helms mere direkte stil, forstærkede sangenes rustikke glød. Det dominerende instrument var Garth Hudsons ofte iskolde og majestætiske orgel, mens Robbie Robertsons extraordinære guitarspil løftede deres lyd til et andet niveau.
Selvfølgelig blev “the Weight” et kæmpestort hit, og en hymne for dens tid, men pladen indeholder også klassikere som “Chest Fever” og deres udgave af “ I shall be released, skrevet af Bob Dylan. Bob Dylan bidrog også med 4 andre sange på pladen.
Northern Lights-Southern Cross (1975)
Der er mange plader mellem “Music from the Big Pink” og “Northern Lights-Southern Cross” som er yderst anbefalelsesværdige, men dette album er dog på mange måder interessant.
Lyden er blevet mere west-coast, poleret og sangene har en tendens til at være længere. Normalt vil “poleret” være en høflig eufemisme for "værre", men det er ikke tilfældet her. Garth Hudson har fået et helt nyt arsenal af synthesizere, som udvider bandets lyd, og samtidig er vokalharmonierne er blevet strammere, uden at miste sjæl, og de tre sangere har aldrig sunget bedre.
Sangene er mindre “folket”, men gruppen undersøger fortsat nye påvirkninger inden for keltisk musik ("Acadian Driftwood"), New Orleans ("Ophelia") og R&B ("Ring Your Bell").
Robbie Robertson (1987)
Robbie Robertsons første og overraskende sene soloalbum, er et helt andet bæst end hvad vi har hørt fra The Band. Det er tydeligt at han ikke var interesseret i at genoplive den country- og blues inspirerede rock, der havde været hans levebrød med The Band, og samtidig virkede Robbie Robertson fast besluttet på at lave et album med noget på hjerte, og som vil kunne stå side om side med The Bands legendariske udgivelser.
Det er stjerneproduceren Daniel Lanois der har siddet bag knapperne, og lydmæssigt er der mange ligheder med de udgivelser Peter Gabriel og U2 leverede i samme periode - En stor ambient lyd, med Robertsons sange som anker.
Du kan tilmelde dig arrangementet her: https://genbib.dk/arrangementer/film/beatklubben-robbie-robertson-og-band