Sommerlæsning: Lea Fløe Christensen

SOMMERSERIE. Nu er der jo nok mange af os, der ikke skal så mange steder den her sommer på grund af den omsiggribende corona-krise, så vi slår et ekstra slag for litteraturen. Hvilke linjer er værd at kaste sig over, når barometeret siger sol. Vi har bedt en række litteraturelskere om at give deres bedste bud på sommerferielæsning. Denne gang skal vi høre fra Lea Fløe Christensen, der er litteraturformidler på Lyngby Bibliotek.

Har du tre gode bud på sommerferielæsning?

  1. For nu at nævne tre utrolig forskellige men virkelig stærke fortællinger: Matias Faldbakkens lille men helt vanvittigt vilde og originale roman Vi er fem blæste mig helt bagover. En almindelige familie i en norsk forstad. En klump ler. En nat i værkstedet med Metallicas ”Hit the Lights” og en intens forarbejdning af leret. Og så pludselig: Leret bliver levende. Der er nordisk realisme møder Frankenstein, det er fuldstændig fabelagtigt, usammenligneligt og rystende godt.
  2. Carson McCullers Bryllypsgæsten fra 1948 er en coming-of-age sydstatsroman, hvor der er alt for varmt, og hvor den rastløse hovedperson Frankie defilerer rundt og laver småulykker. McCullers skriver sine personer præcist og poetisk frem, og den rastløse, summende sommerstemning og Frankies utilpassede gøren og laden går lige i hjertet.
  3. Jeg er halvvejs inde i Amanda Svenssons Et system så storslået at det blænder, en murstensroman om et kuld trillingers liv flere steder i verden. En virkelig velskrevet og menneskeklog, filosofisk, videnskabelig og intens roman, der fænger fra side 1, hvor trillingernes far vælger at fortælle moderen just efter trillingefødslen, at han har været i sin klinikassistents trusser – for hun kan da ikke forlade ham nu, med tre småbørn. Jeg ville kalde bogen den nyeste ”the great american novel” a la Jonathan Franzen, men nu er den jo svensk…

    I øvrigt anbefaler jeg en masse god ferielæsning i den nyeste udgave af læseanbefalingspodcasten ”Bogbrevkassen”.

Hvilken sommerferielæsning husker du stadig?

Der er en bestemt sommer fra mine teenageår, jeg stadig kalder ”Den uhyggelige sommer”, fordi jeg havde besluttet at sove alene i et gammelt, faldefærdigt hus, mens jeg læste Laura Palmers hemmelige dagbog, som udkom mellem 1. og 3. sæson af David Lynchs TV-serie Twin Peaks i 1990. Jeg havde ikke set TV-serien, men kendte historien om den myrdede Laura Palmer. Dagbogen er vanvittig uhyggelig, og jeg husker tydeligt, hvordan den uhyggelige skikkelse BOB tager mere og mere over, og til sidst er siderne bare tomme, BOB har sejret, Laura er død. Hvorfor jeg skulle pine mig selv med sådan en uhygge, aner jeg ikke! Bagefter genlæste jeg Anne fra grønnebakken, det føltes nødvendigt.

Læser du andre bøger om sommeren end normalt?

Måske har jeg en tendens til at læse mere tvedelt om sommeren: At vælge bøger, der ”bare” er gode historier der flyder, mens børnene har vandkamp ved siden af – og samtidig snuppe et par, hjernen bedst kan rumme når den har fri fra alt det faglige. fx filosofiske eller litterære essays eller brevudvekslinger til et glas vin i den rolige aftenskumring.

Materialer