Sommerlæsning: Merete Pryds Helle

SOMMERSERIE. Nu er der jo nok mange af os, der ikke skal så mange steder den her sommer på grund af den omsiggribende corona-krise, så vi slår et ekstra slag for litteraturen. Hvilke linjer er værd at kaste sig over, når barometeret siger sol. Vi har bedt en række litteraturelskere om at give deres bedste bud på sommerferielæsning. Denne gang skal vi høre fra Merete Pryds Helle.

Har du tre gode bud på sommerferielæsning?

Jeg vil anbefale Tove Janssons Sommerbogen, fordi den fanger sommer men også noget dybt og sært i menneskelivet. Derudover håber jeg at alle vil læse Virginia Woolf Til Fyret - det er også en bog, der især fanger sommeren. Den har altid betaget mig dybt, og jeg var så heldig at blive bedt om at skrive forord til den, hvor jeg kunne sætte opskriften på den beauf en daube i, de spiser; sådan en ret, man har tid til at lave om sommeren.

Og sidste sommer jeg var jeg med nogle veninder i St Ives, og vi sejlede ud til fyret, og stod i Virginia Woolfs barndomshave og så ud på det; jeg var ved at besvime af overvældelse det meste af den tur. Sidst, men ikke mindst: Inger Christensen Sommerfugledalen; så smukt et digt om sommerfuglene der flyver op i flok, og om varmen, døden og livet.

Hvilken sommerferielæsning husker du stadig? Og hvorfor?

Jeg husker at sidde under den parasol, jeg havde lejet i dyre domme på stranden i Pietrasanta, og at mine børn var blevet så store, at de løb og legede med deres venner og jeg læste Thomas Manns Josef og hans brødre og kunne falde dybt ned ii historiens brønd, som er sådan Mann starter romanen; Dyb er historiens brønd …

Læser du andre bøger om sommeren end normalt?

Jeg kan lide at læse nørdet rejselitteratur; en af mine største sommerlæseoplevelser var da vi var på øen Ishigaki i det sydlige Japan, hvor sommerfuglenes vinger var store som to åbne hænder, guldsmedene glimtede i solen og cikaderne sang natten lang, og jeg læste Lafcadio Hearnes bog Insect Literature om insekter i japansk poesi. Alt gik op i en højere enhed

Om Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle (f. 1965) debuterede i 1990 med novellesamlingen Imod en anden ro, som hun skrev mens hun gik på Forfatterskolen. Hendes gennembrud kom i 2000 med romanen Imod en anden ro. Hun har desuden udgivet en lang række af titler, som spreder sig over mange forskellige genrer: romaner, børnebøger, ungdomsromaner, radiospil, computerspil, digte, essays, krimier, samt de helt nye genrer sms- og iPad-romanen, som hun har været med til at skabe. Den 29. juni udkommer en genudgivelse i en smuk indbinding af romanerne Vandpest og Men Jorden står til evig tid. De er aktuelle igen, for de handler om klimaet og om hvordan, vi mennesker.

Materialer