Spil-idéer til sommerferien

Sommeren rammer Danmark sammen med al dens ferie. Her er lidt anbefalinger til dem som er på farten, dem som bliver hængende hjemme og dem som vil drømme sig lidt væk – gerne sammen med andre. Alle forslag er gratis alternativer til dig som sidder på et kedeligt hotelværelse, i et lidt for angstfremkaldende fly, sparker sten i indkørsler, synes vinduet viser det samme eller sveder på det uendeligt kedelige bagsæde.

Tetris – En ny klassisker (app & PC)

Måske du har prøvet klassikeren på den gamle grå Game Boy? Nu kan du få det i farver til smartphones . Gameplay er en anelse anderledes, men et godt bud på hvordan Tetris er sjovest, når det spilles på touchscreen.

Download Tetris i Apple Store eller download Tetris til Android.

Smash Hit – Virtual Reality og 2D goodness (VR)

Har du allerede et VR sæt eller synes du 2D er mere end rigeligt? Så kan Smash Hit lade dig droppe metalkugler, som var du den mest besatte pinball maskine nogensinde. Dyk ned på telefonen eller tabletten og hop ind i dette sjove, minimalistiske og imponerende touchscreen spil.

FIFA 16 (konsol)

Vil du bytte stangtennis ud med lidt eSport, så prøv FIFA til Playstation 3, 4, XBox 360 og Xbox One. Version 16 er stadig det nyeste nye, men FIFA 15 har en lidt anden styring som nogle gamers stadig foretrækker.

Brætspil (pap & plastik)

Vidste du godt, at bibliotekerne låner brætspil ud? Prøv nye og gamle spil, lån brætspil med hjem og anbefal gerne din favorit til os og andre. Det er i sagens natur ganske gratis at låne på biblioteket og typisk ganske sjovt. Lån løs, spil og hyg med alle omkring dig. Brætspil kan også tages med udenfor.

Uncharted 4 (konsol)

Højt på top 10-liser finder vi Uncharted 4. Nathan Drake er nemlig tilbage og det er ikke helt uden problemer.  En endnu mere personlig kamp der tester både Nathans og dine evner venter på dig. Vil du også helst spille spillet gratis - så lån vores eksemplar. 

Overwatch (konsol)

Pssst, her er et frisk hint! Overwatch har ramt gaderne og vi er lige nu i gang med at registrere det i arkivet. Så skynd dig at reservere dit eksemplar til XBox One eller Playstation 4.

Dark Souls III (bog)

Mega svært spil, vi ved det godt. Derfor har vi fået en game strategi hjem. Her kan du se detaljerede walkthroughs og sider at spillet, som du måske ikke selv har opdaget. Alle tiders mulighed for at gennemføre Dark Souls III uden brug af internettet, eller chancen for at gennemføre  det igen og opleve en anden side af mørket. 

Materialer