Min Nabo Totoro (hentet fra gkids.com/press/)
Min Nabo Totoro (hentet fra gkids.com/press/)

Studio Ghiblis mageløse magi

07.03.20
Find det japanske filmstudies film, spil og meget mere – lige her!

Streamingtjenesten Netflix kunne annoncere et regulært scoop sidste måned, da den sikrede sig streaming-rettighederne til næsten alle Studio Ghiblis film. 

Det japanske filmstudie, der også står bag både blandt andet bøger og Playstation-spil inden for samme tegnede univers, er nemlig ekstremt populært og meget anerkendt – og du kender sikkert nogle af studiets illustrationer og karakterer, når du ser dem.

Filmene bliver gjort tilgængelige på Netflix i løbet af februar, marts og april. Men har du ikke Netflix, eller kan du bare ikke vente så længe, kan du låne størstedelen af dem på Gentofte Bibliotekerne. 

Hardcore Ghibli-fan?

Nederst på siden linker vi til alle de Studio Ghibli-film, vi har, men først præsenterer vi de Playstation-spil, mangaer og andet, man kan give sig i kast med, hvis man ikke kan få nok af Ghibli(agtige)-universer.

Bøger

Er du særligt interesseret i det kunstneriske arbejde og processen bag Ghiblis film, kan du f.eks. læse bogen Miyazakiworld: a life in art.

eReolen Global har desuden en ebog med en gennemgang af Studio Ghiblis film, som du kan læse her.

Mangaer

”Nausicaä of the valley of the wind” er teknisk set ikke en Studio Ghibli-produktion, men den er lavet af de samme folk og tælles derfor ofte med alligevel. ”Nausicaä of the valley of the wind” fås som manga-serie og kan reserveres her.

"Det levende slot" har vi også som manga og kan reserveres her.

Playstation-spil

Studio Ghibli har haft en finger med i store dele af de to vidunderlige rollespil, ”Ni no Kuni: Wrath of the White Witch” og ”Ni no Kuni II - Revenant Kingdom”, og studiets indflydelse er meget tydelig.

Begge spil fik store roser af både anmeldere og spillere og byder på utallige timers underholdning.

Arven "efter" Miyazaki

Der var en overgang tvivl om Studio Ghiblis skæbne i forbindelse med stifteren Hayao Miyazakis on/off forhold til det at være pensioneret. I kølvandet på usikkerheden opstod et nyt studie, Studio Ponoc, med den tidligere Ghibli-producent Yoshiaki Nishimura ved roret.

Studiet har udgivet filmen ”Mary og troldkvindens blomst” som kan reserveres her

I mellemtiden har Miyazaki annonceret en ny tegnefilm for Studio Ghibli. 

"Mary og troldkvindens blomst"

"Mary og troldkvindens blomst" (billede hentet fra gkids.com)

"Mary og troldkvindens blomst"

"Mary og troldkvindens blomst" (billede hentet fra gkids.com)

En ganske særlig serie

Og sidst, men ikke mindst: hvis nu du gik og undrede dig over, hvordan en klassisk skandinavisk fortælling ville tage sig ud, hvis den fik Ghibli-behandlingen, så kan du få syn for sagen på bibliotekets streamingtjeneste Filmstriben.

Her kan du nemlig se selveste Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter genfortalt som anime-serie af Studio Ghibli, klik her

Find og reservér vores Ghibli-film her:

Oprindeligt skrevet af Lasse Kristian Jensen, Herlev-Bibliotekerne.