Historier om Danmark - enevælden og oplysningstiden
Historier om Danmark - enevælden og oplysningstiden

Tæt på enevælde og oplysningstid

02.10.17
Så du Historien om Danmark i weekenden, og vil du vide mere om enevælden, oplysningstid og landboreformer? Dyk ned i historien på biblioteket.

Enevælden indførtes af Frederik III i 1660 efter to svenskekrige, hvor Danmark var tæt på at blive udslettet som selvstændig stat. Hele Danmark undtagen København var besat af svenskerne, og den danske nation slap med nød og næppe med skindet på næsen.

Farvel til Skåne, Halland og Blekinge

I 1658 sluttede Danmark og Sverige fred, mod at Danmark opfyldte en række skrappe betingelser fra den svenske kong Karl 10. Gustav. Betingelserne indebar bl.a. at Danmark skulle acceptere, at Østersøen blev spærret for fremmede flådemagter, og at landet skulle afstå Skåne, Halland og Blekinge. Danmark mistede dermed over en fjerdedel af kongeriget, et tab man forsøgte at genvinde gennem de næste 60 år – uden held.

Lanbrugsreformer, skattebetaling og militærtjeneste

I perioden udviklede Danmark sig både intellektuelt og samfundsstrukturelt. Især landbruget gennemgik en rivende udvikling med landbrugsreformer og ophævelse af stavnsbåndet. Grundlaget for den moderne stat blev opbygget under enevælden, hvor skattebetaling og militærtjeneste blev obligatorisk for bønderne. I 1683 indførte kong Christian V Danske Lov, som forsøgte at ensarte grundlaget for retssystemet og afløse de gamle landskabslove, Jyske og Sjællandske Lov.

Trekantshandel

Handelsfolk og overklassen tjente formuer på kolonierne og den lukrative trekantshandel mellem Danmark, Afrika og Vestindien. Danmark deltog også i den transatlantiske slavehandel i Afrika og Caribien ved at sejle slavegjorte fra Guldkysten og ved at opbygge kolonisamfund baseret på slavedrevne plantager i Dansk Vestindien. 

Skafot og tugthus

I det meste af 1700-tallet foregik henrettelser og piskning på byens skafot, som var et tilløbsstykke for borgerne. Men det var også en tid, hvor man langsomt begyndte at ændre syn på forbryderne og på de hårde straffemetoder. Man blev opmærksom på den gode arbejdskraft, som gik til spilde ved de mange henrettelser og lemlæstelser. Derfor blev der i stedet oprettet tugthuse, hvor forbryderne kunne afsone deres straf og derefter igen blive en del af samfundet.

Du kan også læse mere om enevælden og oplysningstiden på Historier om Danmarks hjemmeside. 

Materialer