Biblioteket anbefaler "Havet" af John Banville

John Banvilles "Havet", der i 2005 vandt Man Booker-prisen, bølger omkring sorg, erindring og eksistens.

Havet er evigt til stede i den irske forfatter John Banvilles Bookerprisvindende roman, der også bærer dets navn: Havet. Som en kølig kulisse, en sommerlig tilstedeværelse af salt, bølger, solens stråler gennem den blå flydende masse, åben sandstrand, himmel og alle de maritime lyde, man kan forestille sig. Både på det plan af romanen, der handler om fortælleren Max Mordens sidste tid med sin kone Anna, efter at hun er blevet uhelbredeligt syg af kræft:

”Da vi kom hjem, sad vi længe i bilen uden for huset uden at sige noget. Vi var ikke meget for at vove os ud i det kendte, vi var pludselig fremmede for os selv og hinanden. Anna så ud over bugten, hvor lystbåde med beslåede sejl strittede i det glitrende sollys.”

Og især i erindringen om særligt en af barndommens somre ved havet i den lille landsby Ballyless, hvor havet på flere måder kom til at spille en afgørende rolle i fortællerens første forelskelse.

”Første gang jeg så hende, Chloé Grace, var på stranden. Det var en klar, vindblæst dag, og familien Grace havde slået sig ned i en gryde, som var hulet ud i klitterne af blæst og tidevand […]. Sandet rundt om mig, hvor solen stod stærkt, havde en mystisk, katteagtig lugt. Ude på bugten skælvede et hvidt sejl og slog om til læsiden, og i et sekund vippede hele verden. Nogen længere nede ad stranden råbte noget til en anden. Børn. Badegæster. En ruhåret rødgul hund. Sejlet slog om til luvart igen, og jeg kunne tydeligt høre sejldugens hvirvelslag og smæld ude fra vandet. Så løjede vinden af, og et øjeblik blev alt stille.”

Det er erindringen, der er fortællingens motor og kvalitet; kunsthistoriker Max Mordens erindringsarbejde, som sættes i gang efter hans kones død, da han vender tilbage til stedet for sine barndoms sommerferier og genoplever den sommer med familien Grace ved havet.

”Fortiden slår inde i mig som et hjerte nummer to”, som Max formulerer det et sted, og romanen er som en dynge sammenfiltret tang med minder, associationer og betragtninger fra forskellige perioder i hans liv viklet ind i hinanden.

Tiden er et tema med døden som den ultimative kulmination eller ophævelse. Men erindringen er tidens modstander. I erindringen kan vi leve livet forfra igen og opdage nye detaljer, selv om intet står til at ændre.

Om John Banville

John Banville er født i 1945 og bor i Dublin. Han og er forfatter til femten romaner og en række skuespil og har desuden skrevet kriminalromaner under pseudonymet Benjamin Black. I 2005 modtog han Man Booker-prisen for romanen Havet, som i 2011 blev oversat til dansk.

Af litteraturformidler Christine Fur Fischer, Gentofte Hovedbibliotek.

Materialer