Biblioteket anbefaler "Jens" af Jens Smærup Sørensen

04.04.19
Jens Smærup Sørensen skriver om barndommens sanse- og fantasiverden, pligterne på gården og forholdet til forældrene – ikke mindst den autoritære far.

Mest af alt fylder trangen til at komme væk fra de snævre rammer og videre ud i livet. Landsbyskolen i Staun bliver afløst af købstadsskolen i Nibe, dernæst kommer han på gymnasiet i Aalborg og siden på universitetet i Aarhus. Skridt for skridt lægger Jens den faderlige autoritet bag sig og nærmer sig mere og mere et moderne og selvstændigt liv.

”Genfødsler og hamskifter skal uden tvivl til nogle gange i livet, hvis man ikke som en zombie skal stivne i sindet; de kan bare ikke finde sted i kraft af nogen egenvilje til det, eller rettere: Den tilstrækkelige vilje må skænkes. Ligesom en slange har brug for lys og varme for igen at komme i vigør, kunne heller ikke jeg uden et par varme og lysende øjne på mig krybe ud af et tilgroet og halvt paralyseret jeg. Med det blik rettet mod mig vovede jeg selv at se mig.”

Jens’ egen fortælling bliver på een og samme gang fortællingen om et samfund i kolossal forandring, hvor det gamle bondesamfund er under afvikling og hvor både 68-oprør, EU-medlemskab, globalisering, indvandring og miljøspørgsmål sætter dagsorden. Jens bliver på den måde en spændende og ikke mindst personlig udlægning af en moderne danmarkshistorie.

Jens Smærup Sørensens skarpe blik og mest af alt hans formfuldendte sprog gør hans fortælling meget interessant og vedkommende. Netop sproget spiller en stor rolle i Jens. Fra faderens anekdoter om egnens folk, skolens bibelhistorier og Jens’ tilegnelse af købstadsskole-dansk og hans senere møde med nye sprogteorier på universitetet og bekendtskabet med indflydelsesrige forfattere som Per Højholt og Peter Seeberg.

Interessen og begejstringen for litteraturen bliver for alvor vakt i Jens i gymnasietiden:

”Jeg havde nu i min hundske målløshed rejst ører og snusede mig frem efter færten af noget jeg virkelig ville have tænderne i: litteraturen.”

Om Jens Smærup Sørensen

Jens Smærup Sørensen har tidligere beskæftiget sig med den danske bondekulturs opløsning i hans nok mest læste roman Mærkedage fra 2007, som indbragte ham Boghandlernes Gyldne Laurbær. I den meget stærke og anbefalelsesværdige roman Hjertet slår og slår fra 2012 beskæftiger Jens Smærup Sørensen sig også med det selvbiografiske stof, som handler om et kompliceret forhold mellem en far og en søn.

Jens Smærup Sørensen (født 1946) debuterede som romanforfatter i 1972 med At ende som eneboer. Han har modtaget flere priser for sit forfatterskab, bl.a. Det Danske Akademis Store Pris. Jens Smærup Sørensen har været medlem af Det Danske Akademi siden 1995.

Af litteratuformidler og bibliotekar Therese West Boardman, Gentofte Hovedbibliotek.

Materialer