Biblioteket anbefaler 'Sult' af Knut Hamsun

Knut Hamsun er en kontroversiel figur i norsk litteratur. Læs hans debutroman 'Sult' fra 1890 og tag med på litterær vandring i Øregårdsparken 2. oktober til en snak om Hamsuns værk og liv.

Knut Hamsun er en kontroversiel figur i norsk litteratur på grund af sine nazistiske tilbøjeligheder under Anden Verdenskrig, og mange nordmænd har derfor et anstrengt forhold til ham. Samtidig er han anerkendt som en af de vigtigste skandinaviske forfattere, der er med til at grundlægge den moderne roman og har inspireret en lang række store forfattere som Thomas Mann, Hemingway, Kafka, Johannes V. Jensen og Paul Auster. Hans debutroman Sult, udgivet i 1890, er netop et brud med den realistiske roman og i stedet ekspressionistisk i sin delvis selvbiografiske beretning om forfatteren in spe, der vandrer rundt i storbyen Kristiania – det gamle Oslo – og sulter og forsøger at skrive.

Sult hører til den genre af bøger, der handler om forfatterens bliven forfatter. Forfatterens kamp mod fattigdom og sult for at have et sted og tiden til at skrive de første ord, de første linjer, de første sider og kapitler i sit forfatterskab. Man genkender tydeligt inspirationen hos andre forfattere, eksempelvis hos Hemingway i Der er ingen ende på Paris, om end at stemningen er langt mere positiv end hos Hamsun.

Hamsun er det kolde, mørke nord, distancerede relationer med de få andre flygtige karakterer i romanen og en evig jagt på et varmt sted at skrive og sove og på en bid mad. Fortælleren vandrer altså rundt i Kristiania, når han ikke sidder i et midlertidigt logi og prøver at skrive på en artikel eller en afhandling eller et teaterstykke, det dog ikke lykkes ham at få bragt til ende. Han går rundt uden formål og lader sig bombardere af sanseindtryk både udefra og indefra.

Han hører brudstykker af samtaler, lyde og optrin, han får hele tiden ideer til historier at fortælle, til tekster at udarbejde, til karakterer, der tager form i hans hoved. Pludselige indskydelser får ham til at bilde forbipasserende besynderlige ting ind eller tage ud at køre med en drosche under påskud af at jage en opfundet mand.

Flere gange er fortælleren inde på, at sulten påvirker hans hjerne, den får hans hoved til at virke let på skuldrene, gør ham vandvittig og bringer ham i en slags delirium. Samtidig er han på den yderste grænse af, hvad hans krop kan klare, og han kaster op, bare han får en tår vand. Men han dyrker også sulten og lader den være et stolt vilkår for kunstneren, der vil leve af at skrive.

Knut Hamsun (1859-1952) debuterede som romanforfatter med Sult i 1890 og skrev siden over 40 romaner, skuespil og digtsamlinger. Han modtog i 1920 Nobelprisen i litteratur for Markens Grøde.

Af litteraturformidler Christine Fur Fischer, Gentofte Hovedbibliotek

Materialer