
Fantasybøger til voksne og unge
Nogle af de store serier har også et bind på trapperne. Brent Weeks kommer med fjerde bind Lightbringerserien ”The Blood Mirror” og John Gwynne afslutter sin The faithfull and the Fallen serie med ”Wrath” til november. Naomi Novik har lukket sin Temeraire serie med niende bind ”League of Dragons” hvor Napoleons sidste desperate kamp for verdensherredømmet skal stoppes af vor helt Laurence og dragen Temeraire. Joe Abercrombie har givet os lidt lækkerier i sit First Law univers i form af novellesamlingen ”Sharp Ends” efter sidespringet ”Half a world/king/war” for de unge læsere.
Der er også kommet en oversættelse af første del i Brent Weeks serie Night Angel og del to af Joe Abercrombies Den første lov serie er nu også på dansk. Der er også andre gode bud på fantasy på dansk for den voksne og unge læser fra blandt andre Pernille Eybye, Jeanette Hedengran og Sidsel Sander Mittet. Alle sammen dugfriske og klar til efterårsrusk og lun hyggelæsning.