Gentofte Bibliotekerne er klar med en ny litteraturpodcast

Læs bogen og lyt til første udsendelse af BogKlubCast, hvor panelet diskuterer forfatteren B.S.Ingemanns dystre side.

Åndeverdens dårekiste er den første samling, der er dedikeret udelukkende til denne ejendommelige side af Ingemanns forfatterskab. Samlingen består af 17 fortællinger om labyrintiske mareridt, dobbeltgængere, kirkegårde, forbandede huse, okkulte ritualer, hemmelige rum, hallucinationer, mesmerisme, magnetisører, ligkogere, gravskændere, morderiske ægtemænd, varulve, levende døde, spøgelser, incest og nekrofili.

Panelet

Litteraturpanelet består af Anders Jørgen Mogensen fra forlaget Escho, Lasse Skjold Bertelsen fra forlaget Sidste Århundrede og Atlas og Kamilla Löfström, der er litteraturanmelder ved Information og ekstern lektor på Københavns universitet. 

Hør podcasten her

Du kan høre BogKlubCast på Soundcloud.

Du kan høre BogKlubCast på YouTube her.

Senere vil der være mulighed høre at høre udsendelsen gennem bl.a. Itunes og Pocketcast.