
Læseklub 13: Ukraine
Den 24. februar 2022 står allerede som en skæringsdato i den moderne historie. Klokken fire om morgenen rykkede russiske militærkøretøjer frem på ukrainsk territorium. En aktion, der sendte chokbølger gennem verden, og pludselig satte den sikkerhedspolitiske situation på dagsordenen igen.
Også i Danmark, hvor vi siden invasionen har følt med ukrainerne, og åbnet vores grænser for at hjælpe og huse en befolkning, som indtil da, måske kun perifert, befandt sig i den danske bevidsthed.
Håbet for denne læseklub er at øge kendskabet til et stort land med en rig kultur og historie. Romanerne spænder bredt i tid og sted – fra livet på landet til de moderne storbyer og giver et fint indblik i dette lands mentalitet og folkesjæl. Desuden vidner flere af fortællingerne om et land, der i længere tid har været i splid med sig selv om, i hvilken retning man skal orientere sig – mod Rusland eller ”Vesten”.
Læseklubben mødes fjerde torsdag i måneden kl. 16.00-17.30 på Gentofte Hovedbibliotek.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig læseklubben fra den 8. august til 15. september. Du tilmelder dig ved at skrive til Paul Calderara Eskekilde på pce@gentofte.dk
Mødedatoer:
22/9: Velkomst – første bog udleveres
27/10: Serhiy Zhadan (Sergij Zjadan): Og midt i alt dette går frontlinjen
24/11: Anatolij N. Rybakov: Tungt sand
22/12: Andrej Kurkov: Grå bier
26/1: Michail Bulgakov: Mesteren og Margarita
23/2: Marina Lewycka: En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk
23/3: Nikolaj Gogol: Døde sjæle
Om Serhiy Zhadan og hans forfatterskab
Hør oversætter Helle Dalgaard i samtale med litteraturformidler Christine Fur Fischer om den ukrainske forfatter Serhiy Zhadan (f. 1974), der også er digter, sanger/rapper og pt. nødhjælpsaktivist i sin hjemby Kharkiv. Det foregår den 26/10 på Gentofte Hovedbibliotek.