
Læseklub 16: VM i fodbold 2022
”VI ER RØØØDE …! VI ER HVIIIDE …!” Så er det igen tid til at støve klaphatten af og sejle op og ned ad åen. VM i fodbold står endnu engang for døren – og ja, med dansk deltagelse, selvfølgelig. Det skal fejres!
Vi har spurgt vores fodboldkyndige kolleger om, hvilke hold Danmark møder på den sikre vej til finalen … som vi naturligvis går ud fra, vi vinder.
For at varme op og mindes den store sejr, har vi samlet en buket af frisk og flot litteratur fra de lande, vi nødvendigvis må besejre. Det er både nye og kendte navne fra flere kontinenter, der måske ikke kan måle sig med os på grønsværen, men som i den grad godt kan spille op med os, når det gælder litteraturen.
Læseklubben mødes tredje mandag i måneden kl. 10.30-12.00 på Gentofte Hovedbibliotek.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig læseklubben fra den 8. august til 15. september. Du tilmelder dig ved at skrive til Paul Calderara Eskekilde på pce@gentofte.dk
Mødedatoer:
19/9: Velkomst – første bog udleveres
Gruppespillet:
17/10: Danmark – Tunesien / Hédi Kaddour: De toneangivende
21/11: Danmark – Frankrig / Michel Houellebecq: tilintetgøre
19/12: Danmark – Australien / Richard Flanagan: Lyden af en hånd der klapper
Ottendedelsfinalen:
16/1: Danmark – Argentina / Samanta Schweblin: Kentuki
Kvartfinalen:
20/2: Danmark – Holland / Peter Buwalda: Bonita Avenue
Semifinalen:
20/3: Danmark – Brasilien / Clarice Lispector: Stjernens timer
Finalen: Danmark – ?