
Læseklub 17: For hørehæmmede
Høreforeningen stiller op til alle møderne med to bordmikrofoner, der tilsluttes deltagernes høreapparater, og gør det muligt for hørehæmmede at høre betydeligt bedre. Og så skal det ellers handle om god litteratur!
Titlerne er valgt på forhånd af en repræsentant fra Høreforeningen, som også vil agere mødeleder og sætte den gode diskussion i gang. Bøgerne er både tilgængelige i papirform og digitalt som lydbog på eReolen, så man kan selv vælge, om man vil læse eller lytte.
Læseklubben mødes første onsdag i måneden kl. 14.00-15.30 på Gentofte Hovedbibliotek.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig læseklubben fra den 8. august til 1. september. Du tilmelder dig ved at skrive til Therese West Boardman på twb@gentofte.dk
Mødedatoer:
7/9: Velkomst – første bog udleveres
5/10: Auður Ava Ólafsdóttir: Ar
2/11: Stine Pilgaard: Meter i sekundet
7/12: Alice Munro: For meget lykke
4/1: Ocean Vuong: Vi er kortvarigt smukke her på jorden
1/2: Vigdis Hjorth: Arv og miljø
1/3: Malene Ravn: Hvor lyset er