Gode børnefilm til et nedlukket land

18.03.20
Heldigvis omfatter bibliotekernes lukning ikke Filmstriben. Her finder du mange gode børnefilm.

Filmstriben giver dig adgang til et stort udvalg af spillefilm og kort- og dokumentarfilm for børn og unge. Her på siden giver vi en smagsprøve på de de mange film, du har adgang til. 

Du logger ind på Filmstriben.dk med dit lånernummer/cpr.-nummer og din pinkode, vælg Gentofte som bibliotek. Du kan også se flere film på Filmstriben i lukkeperioden. Vi har sat udlånet fra 10 og til 14 i denne periode.

Her finder du flere film til børn og unge

Antboy

12-årige Pelle Nøhrmann bor i Middelby og ville ønske, at han var en anden. Han er nemlig så undselig, at ingen lægger mærke til ham. Men da Pelle bliver bidt af en genmanipuleret myre, får han superkræfter og banker forbrydere på stribe. Han bliver superhelten Antboy! Se også Antboy den røde furies hævn og Antboy 3

Jeg er William

Williams far er død i en trafikulykke og hans mor er psykisk syg. Heldigvis bor William hos sin morbror Niels, der er førtidspensionist, hasardspiller og hæler. Men både Niels og William har en dødsdom hængende over hovedet. Vil det lykkes William at skaffe de penge de mangler?

Your name

Mitsuha bor i en lille by, men længes efter livet i Tokyo, og Taki, der studerer i byen, drømmer om landet. De to unge har aldrig mødt hinanden, men om natten bytter de krop i deres drømme og lever derefter som den anden for en dag. For at de kan møde hinanden må Taki bevæge sig parallelt med tiden og finde ind til det, der udgør deres fælles bånd.

Hulemanden Sten

Vi er i stenalderen. Sten bor sammen med sin fredelige stamme i en lille idyllisk dal. Idyllen smadres da de stygge bronzealdermænd besætter dalen. Nu har Sten kun én mulighed, hvis han vil vinde sin elskede dal tilbage: han skal lære at spille fodbold!

Paddington

Fra Peru kommer bjørnen Paddington til London, hvor han møder familien Brown. De lader ham bo hos sig, men det er sin sag at have en bjørn boende. Da en ond konservator vil kidnappe Paddington, må hele familien stå sammen for at redde bjørnen.

Minisekterne - kampen om myrenes dal

En madkasse fuld af fristende sukker står efterladt på picnic-tæppet og lokker straks myrerne til. Det er den helt store gevinst for både de sorte og de røde myrer, men hvem af dem skal have den. En konflikt i myreperspektiv udvikler sig med en mariehøne, der er ven med en sort myre, fanget midt i striden.

Peddersen og Findus - Findus flytter hjemmefra

Peddersen er en gammel mand, som har en killing, Findus, til at bo hos sig på sin lille gård. Findus er nu en stor killing og skal have en større seng og flytter ud i et udhus. Men Peddersen savner Findus.

Bien Maja

Bien Maja er en lille bi, som ikke er så vild med det almindelige biliv, hvor arbejde og honning ellers er vigtige ting i livet. Maja er nysgerrig og vil gerne være venner med insekter på engen, fx græshoppen Flip. Maja ser noget hun ikke skulle have set, og bortvises fra bikuben.

Kidnappet

Den 12-årige adopterede danske storby-dreng Simon, kommer på et nervepirrende og farligt eventyr, da hans mor tager ham med på rejse til Kenya, der skal give drengen indblik i det land hvor han er født.