Digitale havedrømme

Sommer og sol og ingen regn – tørken er over os og gør det bl.a. svært at være haveejer. Men det skal ikke stå i vejen for at drømme sig væk til frodige åndehuller og grønne oaser.

Med den digitale magasin-database RBdigital får du gratis adgang til en række havemagasiner, der tilbyder skønne, inspirerende drømmehaver, tendenser indenfor havedesign, planter og indretning, brugbare haveråd og ekstraordinære steder, planter og personligheder. Så kan du roligt gå i zen over majestætiske engelske haver, vild landidyl og cutting-edge design.

Log på biblioteket og gå til RBdigital. Her finder du en vejledning til, hvordan du gør. Du kan få adgang direkte på din smartphone, tablet eller computer og det kræver bare, at du er oprettet som låner på biblioteket og desuden er bosat i kommunen.

Søg eksempelvis på garden og en stribe af havemagasiner vil dukke op: Gardens Illustrated, Country Gardens, The Kitchen Garden og mange flere.

Den nyeste udgave af et magasin udkommer på RBdigital samtidig med den trykte version. Du kan også få en mail, når en ny udgave af dit favoritmagasin er udkommet. Og du kan læse lige så mange magasiner, du har lyst til – der er ikke et loft på antallet af udlån.

Tags
Materialer